Olympiske guder på forsiden

27-03-2020 11:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Til hingstekåringens gallashow blev publikum imponeret af et hold dygtige voltigører fra Billund Sportsrideklub, som dansede og lavede akrobatik til dramatisk musik inden den olympiske ild blev tændt i Boxen. Det nye nummer af Ridehesten er ude nu. Denne gang med voltigering på forsiden 

Copyright Ridehesten.com
Voltigeringsholdet fra Billund Sportsrideklub. Øverst Esther Rasmussen, som bliver løftet af Helena Nagel-Harvig og bagved står Amanda Elonga Staalsø. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var en once in a liftetime oplevelse for voltigeringsholdet fra Billund Sportsrideklub, da de medvirkede i gallashowet til Dansk Varmblods Hingstekåring. 

De optrådte med et imponerende show med temaet olympiske guder, og til gallashowet knipsede Ridehestens fotografer nogle smukke billeder. Derfor er det også voltigeringsshowet, som får lov at pryde forsiden af det nye nummer af Ridehesten. 

– Det var en helt unik oplevelse at optræde til gallashowet. Stemningen var så intens, og vi er super stolte af vores præstation, fortæller Nanna Sylvia Klinge fra voltigeringsholdet til Ridehesten.com. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Holdet består af i alt 8 personer i alderen 11-25 år. De stiller op for Billund Sportsrideklub, men faktisk så er det kun tre af medlemmerne, som bor i Jylland. Resten holder til på Sjælland. Det forhindrer dem dog ikke i at give den gas til voltigestævner i ind- og udland.
De otte voltigører fra Billund danner bruttotruppen til VM i Flyinge i Sverige senere på året. 

Copyright Ridehesten.com
Forsiden af Ridehesten april nummer.

Holdet bliver trænet af longefører Maria Rasmussen, og fysioterapeut Maria Hess som står for den fysiske træning fra jorden af. 

– Selvom vi jo ikke rigtig ser så meget til hinanden lige nu, så skriver og ringer vi sammen næsten hver dag. Når vi tænker tilbage på Herning, så har vi bare lyst til at gøre det hele igen. Vi kan mærke, at vi som hold er blevet styrket af at være med i gallashowet, og det kan vi bruge fremadrettet, når vi skal til stævne igen, siger Nanna Sylvia Klinge. 

Se Ridehestens stemningsvideo fra hingstekåringens gallashow, med flere klip af voltigeringsholdet, her: 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen