Nanna og Zepter til Omaha

19-03-2023 19:17

Annika Knudsen Lorentsen

Deltagerlisten for årets World Cup-finale i dressur er offentliggjort, og Nanna Skodborg Merrald er tilmeldt med Blue Hors Zepter

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors Zepter. Foto: FEI/www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra den 6.-9. april 2023 afholds World Cup-finalen i Omaha, USA, og deltagerlisten i dressur er nu offentliggjort. Det bliver et stærkt delt af ekvipager der tager vejen over Atlanten fra Europa for at deltage i den prestigefyldte finale.

En af dem er titelholder, tyske Jessica von Bredow-Werndl med TSF Dalera BB, som kommer til Omaha sammen med sine landsmænd Isabell Werth og Ingrid Klimke. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stærk dansk ekvipage
Fra Danmark kommer Nanna Skodborg Merrald, som har valgt at medbringe den røde vallak, Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack/ Wolkentanz II. 

Nanna og Zepter har blot været til start ved to tidligere stævner, som netop er ved de to World Cup-kvalifikationer, hvor de sikrede deres finaleplads. Ved deres første stævne sammen i Basel tog de en tredje- og fjerdeplads, mens de ved deres andet stævne i Neumünster sikrede sig to førstepladser, og blandt andet red til hele 86,060 procent i kür. 

Deltagerlisten:

  • Jessica von Bredow-Werndl med TSF Dalera BB
  • Isabell Werth med DSP Quantaz
  • Ingrid Klimke med Franziskus FRH
  • Dinja van Liere med Hermes N.O.P.
  • Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors Zepter
  • Thamar Zweistra med Hexagon's Ich Weiss
  • Morgan Barbancon med Sir Donnerhall II
  • Mariek van der Putten med Tørveslettens Titanium
  • Justina Vanagaite med Nabab
  • Alisa Glinka med Aachen
  • Steffen Peters med Suppenkasper
  • Alica Tarjan med Serenade MF
  • Anna Buffini med Davinia la Douce
  • Caroline Chew med Tribiani
  • Simone Pearce med Fiderdance
  • Johanna Due Boje med Mazy Klovenhoj
  • Jorinde Verwimp med Charmer
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner