Nedlukningen forlænges til og med påske

23-03-2020 15:18

Annika Knudsen Lorentsen

Statsministeren har netop offentliggjort, at de restriktioner de har sat i værk bliver forlænget til efter påske - det gælder således også, at man i denne periode fortsat ikke kan deltage i indendørs idrætsaktiviteter, og alle stævner aflyses

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 18. marts berettede vi omkring nedlukningen af flere ting, som har betydning for ridesporten, den kan I læse om her. I kan ligeledes læse om de forskellige tiltag her.

Perioden forlænges
Statsminister Mette Frederiksen har netop meddelt, at de restriktioner der gælder i forhold til bekæmpelsen af coronavirus i Danmark fortsætter indtil efter påske. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det betyder blandt andet, at man ikke må udøve indendørs idrætsaktiviteter, det gælder også ridning i ridehuse landet over (der er få undtagelser, læs om dem her). Det betyder også, at kravet om, at man ikke må samles mere end 10 personer udendøre fortsætter i perioden.

Forlængelsen af perioden for disse restriktioner betyder, at der ikke bliver afholdt ridestævner i Danmark før tidligst efter påske.

Det gælder som sagt perioden til og med påske, så i første omgang gælder disse restriktioner til og med 13. april 2020. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen