Nord-Vest Box Stil Cup-vindere

23-11-2013 20:42

I dag blev finalen i Nord-Vest Box Stil Cup afviklet og de tre vindere fundet ved B- og C-stævnet i Hillerød Sportsrideklub

Lørdagens konkurrencer startede ud med en LB2** for alle tre kategorier, som blev vundet af henholdsvis Laura Christiansen på Irish Pleasure med en fejlfri omspringning i tiden 22,98 sek., Cassandra Lundberg Nielsen på Trendy Lady med nul fejl i omspringningen i tiden 22,75 sek. og Victoria Camilla Nielsen Just på Egely’s Prins Abdullah efter en omspringning med nul fejl i tiden 23,87 sek.

LA2** blev igen vundet af Laura Christiansen på Irish Pleasure med nul fejl i omspringningen i tiden 21,14 sek., samt Sofie Fredslund på Romeo’s Galla med nul fejl i omspringningen i tiden 19,86 sek. og Tanja Edvardsen på Little Miss Milton som kom fejlfrit gennem omspringningen i tiden 22,28 sek.

Sidste klasse inden det gik løs med finalen i Nord-Vest Box Stil Cup var MB2**, som blev vundet af Amanda Sondrup Henriques på Korreborg’s Joachim efter en fejlfri runde i tiden 43,37 sek., Nina Kühl på Reape Supermind med nul fejl i tiden 47,80 sek. og Phillippa W. Linde på Falaza med nul fejl i tiden 50,89 sek.

Finalen i Nord-Vest Box Stil Cup blev for kat. 1 vundet af Alexandra Holm på Lakeland Little Wonder efterfulgt af Chelina Bonne på Aurora Stengaard og Christine Thirup Christensen på Home Flight på tredjepladsen.

Laura Baaring Kjærgaard på Afelio Van De Kerkenbulck vandt finalen for kat. 2, mens andenpladsen gik til Lucia Emilie Arndal på Copper Caramel. Tredjepladsen gik til Anna Victoria Weilsby på Just Malone.

For kat. 3 sprang Laura Baaring Kjærgaard på Heartbreaker sig til sejren, mens Astrid Hesseldahl Føns på Klintholms Sir Chuck indtog andenpladsen og Sandra Thinggaard Byrgesen på Happy tog tredjepladsen.

Efter de tre finaler fulgte en S1*, som blev vundet af Lucia Emilie Arndal på Copper Caramel med fire fejl i tiden 50,66 sek.

Herefter blev der ved Rosenparaden sagt farvel til de ponyryttere, som ved årets udgang falder for aldersgrænsen, inden dagen blev afsluttet af endnu en S1*, som blev vundet af Chelina Bonne på Aurora Stengaard med nul fejl i tiden 54,45 sek.

Se flere resultater her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner