Nu kan man melde til Bækgaardens stævner i uge 26 og 27

18-05-2022 11:43

Annika Knudsen Lorentsen

I dag er tilmeldingen til Bækgaarden Horse Festival, Bækgaarden Pony Festival og Bækgaarden Warm Up åbnet, og der er allerede rigtig mange der har tilmeldt sig

Copyright Ridehesten.com
Den smukke græsbane på Bækgaarden. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Uanset om du rider LC eller S, pony eller hest, så har du mulighed for at komme til de smukke omgivelser på Bækgaarden mellem Skanderborg og Låsby, og deltage ved stævnerne, som de holder i uge 26 og 27. 

Uge 26 byder på Bækgaarden Warm Up og Bækgaarden Pony Festival, hvor der for hest er klasser fra LC til MB og for pony er der klasser fra LB til MB. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I uge 27 er det tid til Bækgaarden Horse Festival, som vender tilbage efter to år, hvor det ikke har været afholdt på grund af corona. Her skal hesterytterne ride ved det populære stævne, hvor der afholdes klasser fra LA til S. Denne uge byder på mange spændende klasser, herunder Derby-klassen og den 150 cm høje Grand Prix, som begges afholdes lørdag den 9. juli. 

Tilmeldingen til stævnerne er åbnet i dag, og rigtig mange har allerede meldt til på Rideforbundets hjemmeside. Vil du også deltage, kan du finde stævnerne her. 

Copyright Ridehesten.com
Den smukke Walber-bane, som danner rammen om mange af klasserne ved stævnerne i uge 26 og 27. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing