Nyt OCD-indeks for KWPN-hingste

19-02-2013 07:38

Flere af de yngre hingste i KWPN har nu fået et OCD-indeks, og flere af de mest populære viser en tendens til nedarvning af OCD

I 2012 udgav KWPN de første indekstal baseret på informationer om OC (ostechondrosis). Til grundlag for oversøgelsen ligger tilfældigt udvalgte føl, røntgenundersøgt i alderen 11-14 mdr, hvorefter det samlede billede af afkommets røntgenstatus resultater i et OC-indeks for faderhingsten. Med en middelværdi på 100 indikerer et tal under 100, at der har været OC-fund ved føllene, og en værdi over 100 viser at færre eller ingen fund er dokumenteret. Hvert indekstal følges af en sikkerhedsprocent, og KWPN udgiver inten om den pågældende hingst, dør denne sikkerhedsværdi er på mindst 55%.

Dette indekstal beregnes og udgives for de yngre hingste og vil ikke blive anvendt med tilbagevirkende kraft for ældre eller impoterede hingste.

Det vurderes, at en fjerdedel af alle OC-tilfælde skyldes nedarvning, mens tre fjerdedele skyldes fodring, motion, opstaldning og andre former for miljømæssig indvirkning. Ikke desto mindre er det bevist, at selektiv udvælgelse i avlen har en nedsættende effekt, hvor hver generation forbedres, men foder og motion er afhængigt af managementet. OC er en dyr affære for avlerne, da det enten betyder et totalt tab af avlsproduktet eller et beskadiget produkt, der ikke kan forventes at kunne sælges for noget nær den oprindelige pris.

KWPN har kun kåret meget få hingste med OCD-bemærkninger. De mest kendte eksempler er hingste som 9-årige Bretton Woods e. Johnson / De Niro og 7-årige Bordeaux e. United / Gribaldi. Bordeaux har ifølge KWPN en OC-bemærkning i klasse C i sin højre has, men er dog i Svensk Varmblod fundet ren i røntgen. Det beviser, hvor kompleks og vanskeligt OC kan være selv for dyrlæger. Bretton Woods har en bemærkning i klasse C i sin højre has og bagknæ.

Begge hingste har nu fået OC-indeks, der viser en tendens til nedarvning af OC. Bretton Woods har et indeks på 96 med en sikkerhed på 63%. 96 er måske ikke meget, men en klar indikation af nedarvning af OC. Bordeaux har et OC-indeks på 101 med en sikkerhed på 64%, hvilket betyder, at han hverken ser ud til at nedarve OC eller forbedre afkommets OC-forhold.

8-årige Ampère e. Rousseau / Flemmingh har fået et indeks på 103 med en sikkerhed på 65%, og dette indeks hælder mere imod forbedring af OC-status ved afkommet.

Kigger man efter hingste med et indeks, der viser en forbedrende tendens, er der blandt springhestene 8-årie Arezzo VDL e. Chin Chin / Heartbreaker med et indeks på 107/64% lige som 7-årge Boss e. Indoctro-Nimmerdor med 107/66%. Springhingsten Quality Time e. Quantum / Cantus derimod har 90/62% og Singapore e. Acorado / Cantus har 92/62%.

Indtil nu har 24 dressurhingste og 32 springhingste fået et OC-indeks.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen