Også sejr til Seierskilde

27-03-2011 16:36
De danske dressurryttere har virkelig sat sit præg på weekendens stævne i Åstorp (opdateret)
Copyright Ridehesten.com
Lisbet Seierskildes og Jonstrupgårdens Raneur vandt søndagens Grand Prix Special ved landsstævnet i Sverige. (Foto: Ridehesten.com)

Anne Grethe Törnblad og Donna Rubin har fredag og lørdag hevet sejre i land i Sverige. I dag blev det Lisbet Seierskildes tur, da hun med Jonstrupgårdens Raneur e. Ragazzo/Schwadroneur vandt stort i Grand Prix Specialen med et ridt til 69.028%. I Intermediaire I blev Anne Grethe Törnblad i dag nummer 4 efter en yderst succesfuld weekend med Donna Rubin. Dette var ekvipagens første Intermediaire I - og hestens første nogensinde. Der indsneg sig et lidt skævt galopanspring og en dårlig afslutningsparade ellers gik det godt, og scoren endte på 69.298. Som klassens nummer 7 - lige uden for placering - så man i øvrigt danske Donizetti e. Blue Hors Don Schufro (opdr. Birgitte Hofmeister) under sin svenske rytter Kristina Klang.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen