Olivia Dresler var flyvende til hest i Holland

28-01-2019 19:49

Olivia Dresler var i weekenden til start ved det internationalt stævne i hollandske Peelbergen, hvor ponyerne trods Olivias kun 11 år, var blevet  skiftet ud med en stor hest

Copyright Ridehesten.com
Olivia Dresler og Bull’s Cabachino ved stævnet

Olivia Hundborg Dresler som er datter af den tidligere Danmarksmester Thomas Dresler, har allerede tonsvis af erfaring på stævnebanerne, trods hun kun er 11 år gammel og blev tilbage i sommeren 2018 selv nordiskmester for kategori III ponyer. 

I den forgangende weekend havde Olivia dog skiftet ponyerne ud med den blot 8-årige hest Bull’s Cabachino e. Cabachon/Animo til CSI stævnet i hollandske Peelbergen. Her startede de weekenden ud på den bedst tænkelige måde, da de i fredagens CSI1* 110 cm. klasse havde den absolut bedste tid i anden fase, men til ærgerlige fire fejl på aller sidste spring, således at Olivia "kun" blev nummer to. Søndag sluttede ekvipagen en rigtig god weekend af med at blive nummer tre, ligeledes i en CSI1* 110 cm. klasse. 

Se resultaterne HER og søndagens ridt der medførte en tredjeplads herunder.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen