Rid versade med Hasse Hoffmann

27-07-2017 14:26

Versade er en sidebevægelse, hvor hesten går fremad og til siden samtidig. Det kan faktisk være en svær øvelse at mestre. Lær alt om, hvordan du udfører en versade korrekt

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I en versade er hesten let bøjet omkring rytterens indvendige schenkel, og den bevæger sig til modsat side af den, hvortil den er bøjet og stillet,
Det indvendige forben krydser foran og over det udvendige, hvorimod det indvendige bagben kun skal krydse ind foran det udvendige. En versade er, når den udføres korrekt med hesten jævnt bøjet fra nakke til hale, ikke blot en smidiggørende øvelse men også en samlende, fordi hesten for hvert trin(skridt eller spring) må bevæge sit indvendige bagben ind under kroppen, foran det udvendige. Derved bliver den indvendige hofte nødvendigvis sænket, og det indvendige bagben tvinges til at overtage lidt mere vægt.
I en versade må hesten ikke gå mere på tværs, end at den danner en vinkel på 30 grader med den linje den bevæger sig på. I en korrekt udført versade, skal hesten gå på 3 spor: Udvendige bag- og indvendige forben på hvert deres spor, og indvendigt bag- og udvendigt forben på et og samme spor. Om dette virkelig er tilfældet kan kun ses lige for- eller bagfra.

Rytterens hjælpere
Ved udførelse af versade er den indvendige tøjle stillende, den udvendige er modholdende, understøttende, og kan i sjældne tilfælde være ledende. Indvendige schenkel er sideførende, men skal også lave den lette bøjning i hestens krop, derfor føres den indvendige schenkel ikke helt så lagt tilbage ved udførelsen af versaden, som det er tilfældet ved schenkelvigning. Udvendige schenkel er fremaddrivende, men kan også være modholdende. Husk at sidde lige på hesten, men træd hælen mere ned i den side du rider til.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hjælp min hest taber fremadsøgningen
Hvis hesten taber fremadsøgningen og takten, skal man veksle mellem kortere strækninger med kontraversade efterfulgt af ligudretning og fremadridning, for på den måde at hente svinget og takten igen.

Det kan også være, at din store udfordring er, at bagparten svinger ud og overtræningen bliver for stor. Lyst til at vide mere? I bogen: Dressur med hjerte og forstand af Hasse Hoffmann kan du læse alt om versade, indlæring og de mange udfordringer. Men også om en masse andre øvelser. 

Du kan  købe bogen: Dressur med hjerte og forstand HER

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen