Ridehaller og ridebaner – mange faldgruber

12-04-2022 06:32

Trine Askjær-Jørgensen

Ridebane og ridehal er mange hesteejeres drøm, men krav til tilladelser mv. kan være en jungle, som er let at fare vild i. Ved du, hvad du skal have styr på, hvis du vil lave ridehal eller ridebane?

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com

Går du med tanker om at købe en ejendom, hvor der er ridefaciliteter, hestebokse mv., er det en god ide at undersøge, om der ligger en tilladelse til hestehold på ejendommen samt om eventuel eksisterende ridebane og ridehal er godkendt af kommunen. Heidi Ledskov, der er miljø- og arbejdsmiljøkonsulent, gør dig her klogere på de mange faldgruber.

Etablering af en ridehal kræver gode begrundelser

Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til etablering af ridehaller, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom. Erhvervsmæssig nødvendighed kan eksempelvis være, hvis der etableres stutteri på ejendommen, og ridehallen skal anvendes til træning af ungheste.

Hestepensioner af en vis størrelse samt rideskoler kan ligeledes argumentere for, at en ridehal er erhvervsmæssigt nødvendig. Det er kommunen, der vurderer, om en aktivitet er erhvervsmæssigt nødvendig, og et stutteri skal have mindst 5-7 følhopper samt fremvise dokumentation f.eks. i form af en forretningsplan for at kunne argumentere for behovet for en ridehal.

Er der tale om en ejendom, hvor der allerede er en maskinlade eller anden bygning, der egner sig til benyttelse til ridehal, kan der søges om ændret anvendelse af bygningen hos kommunen. Dog er der ikke en umiddelbar ret til at ændre anvendelsen, og dette afgøres ud fra en konkret vurdering hos kommunen.

 

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten april 2022, s. 170-174 - både online i vores e-magasin og trykt.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen