Rikke Haastrup Kristensen suverænt bedst i 150 cm på Ask

11-07-2021 20:50

Christine Krogh Frausing
Skribent

Der var spænding til det sidste i dagens S** på Stutteri Ask, hvor Lykkegaard Sportsrideklub gjorde rent bord i den tilsyneladende udfordrende 150 centimeter klasse 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Haastrup Kristensen og First Choice HT. Foto: Ridehesten
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stutteri Ask har kæmpet med vand og mudder hele weekenden, hvor de afholdt landsstævne (Læs mere om udfordringerne på Stutteri Ask HER), men ikke desto mindre kulminerede stævnet i dag i en S**, hvor spændingen varede helt til det sidste.

11 ryttere var til start, og da de første 10 havde været på banen, var der endnu ikke en eneste fejlfri rytter! Men det lavede Rikke Haastrup Kristensen og First Choice HT e. Favorit Ask / Contendro om på. Som eneste fejlfrie rytter i en tid der endte på 76.11 sekunder, kunne Rikke kalde sig vinder af stævnets højeste klasse på 150 cm. 

First Choice HT har været godt springende hele weekenden, og leveret pure nulrunder i henholdsvist MA** fredag og S* i går, lørdag. 

Copyright Ridehesten.com
Martin Mose Knudsen og Schweinsteiger. Foto: Ridehesten / kirstine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Martin Mose Knudsen og Schweinsteiger e. Lux Z / Churchill var hurtigere end Rikke, men desværre for Martin rev ekvipagen en bom ned på turen rundt, hvilket altså betød at de med 4 fejl i tiden 75.73 sekunder blev forvist til 2. pladsen. Schweinsteiger gik fredag en MA* fejlfrit og placeret som nummer 9, og lørdag en S* der også var fejlfri, denne gang med en placering som nummer 5.

Tredjepladsen satte Rikke sig også på, denne gang med hesten Nomanee e. Nonstop. De red med 4 fejl i en tid der lyder på 78.02 sekunder. 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Haastrup Kristensen og Nomanee Foto: Ridehesten / Annika Knudsen Lorentsen

Se resultater for hele weekenden HER

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen