Sammenhold og god stemning til Baltic Cup

03-02-2024 22:03

Baltic Cup er i fuld gang på Herlufmagle, og i dag blev holdkonkurrencen for ponyrytterne, children og junior/U25 afviklet

Copyright Ridehesten.com
Rosemarie Heering og Ambition Gold. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Endnu en travl dag med masser af fart og konkurrenceånd er gået på Herlufmagle, der denne weekend er vært for årets første Baltic Cup-stævne. Intet mindre en 173 ryttere har været til start i dag, mens antallet af starter fredag rundede 200 startende ryttere. I dag blev holdkonkurrencen for ponyryttere, children og juniorer/U25 afviklet. 

Dorthe Ketterle, der er medarrangør er Baltic Cup-stævnet, Riders Cup, fortæller om stævnet: 

– Børnene er jo glade. Rytterne har rendt på banen her til aften og har spillet fodbold og håndbold. Det er jo det der med, at man ikke bare kører til stævner og kører hjem igen. Det handler også om sammenhold. 

Rytterne er i løbet af dagen blevet udfordret, da banerne har været af høj sværhedsgrad, fortæller Dorthe: 

– Banerne har været udfordrende, siger ryttere og trænere. Det har ikke været nemt. 

Dorthe fortæller, at der desværre ikke har været så mange starter fra Norge og Sverige, som der plejer. Det skyldes ifølge Dorthe til dels, at der ikke længere er doteringer på højkant til stævnerne. 

Udfordrende baner
I big tour-klassen for children lykkedes det blot to ryttere at klare sig igennem banen, der havde en forhindringshøjde på 120 cm. Det betød dermed også, at kun to ryttere gik videre til omspringningen. Det blev derfor til en sejr for Holger Haastrup Kristensen og Quibus Secondo J e. Quidam de Revel/ Come On, der klarede sig fejlfrit igennem hovedspringningen, men desværre fik fire fejl i omspringningen. 

Copyright Ridehesten.com
Holger Haastrup Kristensen og Quibus Secondo. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen

Andenpladsen gik til Laura Sloth Kjær og Kjær's Sweetheart e. Heartbeat/ Corratus (opdr. Rikke Kjær), der ligeledes red fejlfrit i hovedspringningen, men trak sig fra omspringningen. Tredjepladsen gik til Lærke Holst Bathum og Hyllegaards Bounty Diamond e. Balou/ De Noir (opdr. Lea Holst Bathum), der havde fire fejl med sig fra hovedrunden. 

I holdkonkurrencen for children var der blot to opstillede hold, og her gik sejren til holdet bestående af Sille Hartvig Nielsen, Lærke Holst Bathum, Laura Sloth Kjær og Dicte Rigmor Stampe. 

Danskere til tops individuelt og i holdkonkurrencen for junior/U25
Junior/U25 big tour-klassen blev afviklet på en bane med en forhindringshøjde på 135 cm. Sejren gik til Rosemarie Heering og Ambition Gold e. Arpeggio/ Carry Gold, der lagde afstand til feltet i omspringningen med en tid på 41,11 sekunder. Emma Ponsaing og La Chance de Jade (C Cest Lord) e. Lord if de Chalusse/ Corlando red sig ind på andenpladsen med tiden 43,66 sekunder, mens Sofie Pørksen Conradsen og Cougar 14 e. Clarimo/ Caretino 14 blev nr. 3. 

Copyright Ridehesten.com
Emma Ponsaing og La Chance de Jade. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det vindende hold i junior/U25-holdkonkurrencen blev det danske hold bestående af Amalie König, Maya Ceder, Emma Ponsaing og Silje Dalgaard, der til sammen havde otte fejl. 

Både danske og svenske holdsejre for pony
Big tour-klassen for kategori 1-ponyer blev redet på en bane med en forhindringshøjde på 125 cm. Her lykkedes det Josefine Simonsen og Bebo Com e. Monaghanstown Fred/ Canal Misty Fionn at ride sig til en sejr, da de som den eneste ekvipage klarede sig fejlfrit igennem omspringningen.

Copyright Ridehesten.com
Josefine Simonsen og Bebo Com. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Placeret som nr. 2 blev Eva Harriet Elkjær Christensen og Valmy de Treille e. Kantje's Ronaldo/ Opal, og ind på tredjepladsen kom Nicoline Engel Bjerre og HM Darco Design e. Steendieks Darco/ Broadway. 

Holdkonkurrencen for kategori 1-ponyerne i big tour blev vundet af holdet bestående af Malou Vestergaard, Frederikke Hoffmann Kønigsfeldt, Klara Mie Snebjørn Poulsen og Nicoline Engel Bjerre, der samlet havde 16 fejl.

Det blev svenskerne, der dominerede big tour-klassen for kategori 3-ponyer. Dog red en enkelt dansker sig til placering, nemlig Fenja Fonager Schougaard, der med Hjortsølunds Argon e. Parcybedw Boy George/ Ræveskiftets Jack In The Box (opdr. Lone Plæhn Jensen) red sig til en tredjeplads.

I holdkonkurrencen for kategori 3-ponyer blev det også til en sejr for det svenske hold, der ingen fejl havde i det samlede resultat.

Da der blot var to deltagere i big tour-klassen for 2'er ponyer, var der ingen holdkonkurrence for denne kategori. Sejren i den individuelle konkurrence gik til norske Ella Homme Claussen. 

I morgen vil der både være sponsorcup samt Grand Prix-klasser for de forskellige aldersgruppe på programmet. 

Stævnets start- og resultatlister. 

 

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen