Samtlige hingste set efter i sømmene

07-03-2024 15:15
Avl

Igennem det meste af seks timer har de to kåringskommissioner fra avlsretningerne dressur og springning set samtlige hingste, der stiller til kåring – unge som ældre – fremvist på fast bund

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fremvisningen på fast bund, hvor hingstene bliver opstillet foran dommerne og skridter på fast underlag, tjener det primære formål for dommerne, at de kan danne sig et grundigt indtryk af hingstenes eksteriør (kropsbygning) og ikke mindst lemmernes korrekthed og ligeledes korrektheden af hingstenes skridtbevægelse og til dels travbevægelse, da de slutterligt traver en runde for hånd.

I løbet af de knap seks timer har kåringskommissionerne for både dressur- og springavlsretningen set alle de hingste, der stiller til kåring i Herning. For de 3-årige hingste gælder det i dag, at det er anden gang, at dommerne ser størstedelen af disse, som gjorde deres første entre ved 1-dages testen onsdag aften.

For holdene af 4-årige hingste samt 5-årige og ældre hingste er det i dag første gang ved årets hingstekåring, at de bliver præsenteret for dommere og publikum. I eftermiddag kommer de igen til bedømmelse og denne gang under rytter. Herefter kan hingstene færdigkåres og kan efterfølgende deltage i præsentationsklasserne under hingstekåringen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Med det nye afprøvningssystem for  springhingste i Dansk Varmblod gælder det, at de 4-årige hingste endnu ikke er afprøvet ved rideprøve, og derfor er det kun hos de 4-årige dressurhingste, at der udnævnes en fløjhingst. Her kan dommerne også uddele opdrættermedaljer og Åge Ravns Vandrepræmie til opdrætteren af den bedste dansk varmblods-registrerede hingst med bestået materialprøve.

For de unge hingstes vedkommende fortsætter bedømmelsesforløbet for dressurhingstenes vedkommende fredag med longering og søndag med løsvisning, mens springhingstene både lørdag og søndag vises i løsspringning. Søndag skal de store beslutninger så tages, hvor kåringsdommen falder for alle hingste, og nogle vil blive udnævnt som præmiehingst.

Se start- og resultatlister

Astrid Ø. Sørensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen