Sejr til Sophia i 1. afdeling af DM

26-08-2022 21:47

Trine Askjær-Jørgensen

I denne weekend finder DM i dressur for juniorer og ungryttere sted på Ringsted Sportsrideklub, og her til aften har Sophia Ludvigsen netop taget sejren i første afdeling – mon hun kan holde stilen kørende og tage sejren i küren i morgen?

Så er DM i dressur for juniorer og ungryttere skudt i gang hos Ringsted Sportsrideklub, og i dag var det ungrytterne, der åbnede ballet med første afdeling af deres mesterskab, som gik i Prix Sct. Georges.

Sejren i klassen og dermed vinder af første afdeling af ungrytternes DM i dressur gik til Sophia Ludvigsen med 8-årige Blue Hors Elliott e. Blue Hors Erlando/ Blue Hors Romanov (opdr. Julianelyst ApS) med 74,342%.

– Jeg havde en virkelig fin tur i dag. Elliott var klar på opgaven og gav alt, hvad han kunne i varmen. Nu glæder vi os til at give den gas i küren i morgen, fortalte Sophia.

Copyright Ridehesten.com
Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

På andenpladsen kom Sophias veninde og klubkammerat fra Gråsten Rideklub, hvor de begge hører hjemme, Frederikke Gram Jacobsen med den 12-årige hoppe Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard). De to red sig til 73,421%.

Copyright Ridehesten.com
Lea Andreassen Torabi og Bergåkras Amaranth. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Tredjepladsen gik til Lea Andreassen Torabi og den 12-årige, brune vallak Bergåkras Amaranth (SWB) e. Ampère, som fik 72,342%.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
De placerede ryttere i første afdeling af DM i dressur for ungryttere. Foto: Privat
Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner