Anna Pørtner
For Inger Bach tog det kun én uge at finde den helt rette køber til fjordhesteblandingen Selma. Nøglen til den hurtige handel var en kombination af Ridehestens nemme og brugervenlige salgsportal, stor synlighed og total ærlighed i annoncen.
Når en hest skal sælges, håber de fleste på et forløb, der både er hurtigt, smertefrit og trygt for alle parter. Det var præcis, hvad Inger Bach for nylig oplevede, da hun satte sin 9-årige fjordhesteblanding, Selma, til salg på Ridehesten.com.
I løbet af den første uge tikkede der omkring ti henvendelser ind på annoncen, og Selma blev solgt til den allerførste, der kom og besøgte hende.
Ærlighed betaler sig
Selma er barneban er en Ask-springhest, men har samtidig arvet fjordhestens rolige sind. Inger havde selv købt hende som 4-års og uddannet hende til en alsidig ridehest på hobbyplan til hende og datteren. Da datterens stævneambitioner voksede, stod det dog klart, at Selma passede bedre til at liv som luksus turhest frem for en karriere på stævnebanerne.
Den virkelighed valgte Inger at lægge fuldstændig åbent frem i salgsannoncen, og det gav pote.
– Jeg havde været meget ærlig og grundig med at fortælle om Selmas talenter, personlighed, behov og begrænsninger, og hvem hun ville egne sig godt til. Derfor var samtlige henvendelser meget seriøse, og alle sammen nogle, jeg godt kunne se få glæde af hende, fortæller Inger.
Køberne endte med at blive en mor og datter, der netop havde overtaget deres egen gård, og som i den forbindelse ledte efter en modig, godmodig og pålidelig makker til livet på landet.
– Det var bare et rigtig godt match for dem, og en god proces for begge parter. Vi havde en rigtig god kommunikation med en køber, der var realistisk omkring, hvad de søgte, og vi var ærlige omkring, hvad vi solgte, lyder det fra Inger.
Overskueligt for både køber og sælger
Som sælger hæfter Inger sig ved, hvor enkelt og nemt det var at oprette annoncen på Ridehesten.com. Samtidig har hun selv flittigt brugt portalen til at kigge efter heste, hvor hun oplevede, at strukturen på salgsportalen gjorde en mærkbar forskel.
– Når jeg selv har kigget på heste, har jeg virkelig nydt, at alt info er angivet fra starten og står det samme sted. Det giver et hurtigt overblik.
Med over 26.000 daglige besøgende er Ridehesten.com Danmarks største markedsplads for køb og salg af heste. Portalen gør det nemt ofr sælgere at hente data og stamtavler direkte fra SEGES/HesteData blot ved at indtaste hestens navn, ligesom man kan integrere videoer og hente professionelle billeder direkte fra Wiegaardens store fotoarkiv.
Har du også en hest, der skal finde sit næste perfekte match, eller søger du selv efter din nye firbenede ven? Så tag et kig på Ridehestens store salgsportal lige her.