Skal Zack være årets hest i KWPN?

28-12-2023 07:40

Hele to gange er Blue Hors Zack blevet nummer to i afstemningen om at blive årets hest i KWPN, og i år er han igen blandt de nominerede. Alle kan deltage i afstemningen og være med til at sikre ham titlen i 2023

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zack red deres sidste stævne ved World Cup Herning. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det hollandske avlsforbund KWPN laver hvert år en afstemning om hvilken hest der skal kåres som årets KWPN-hest og i år er ingen undtagelse. 19-årige Blue Hors Zack e. Rousseau/ Jazz er sammen med fem andre KWPN-heste nomineret til KWPN Horse of the Year 2023. Zack, som blev pensioneret fra dressursporten ved World Cup i Herning, indtog  andenpladsen ved KWPN's afstemning både i 2018 og 2019, men måske det er i år han skal vinde?

Kandidaterne er:

Dressage Horse of the Year 2023:

  •  Blue Hors Zack (Rousseau x Jazz)
  •  Glamourdale (Lord leatherdale x Negro)
  •  Imhotep (Everdale x Vivaldi)


Jumping Horse of the Year 2023:

  •  Highway TN (Eldorado van de Zeshoek x Chellano Z)
  •  Iliana (Cardento x Gentleman)
  •  Leone Jei (Baltic VDL x Corland)

Find afstemningen her og stem inden det lukker den 2. januar.

KWPN har givet Zack følgende beskrivelse:

Blue Hors Zack: Fløjhingst ved KWPN hingsteshow i 2007, har udmærket sig i sport under forskellige ryttere. Under Nanna Skodborg Merrald blev hingsten nummer fire med det danske hold ved OL i Tokyo og elleve individuelt i kür. Ved verdensmesterskabet i Herning sidste år vandt de holdmedaljen. Hans avlspræstationer er også bemærkelsesværdige: Med adskillige godkendte sønner og afkom på den internationale scene har Blue Hors Zack vist sig at besidde de rigtige kvaliteter. En af hans velkendte afkom er den afdøde KWPN-anerkendte hingst GLOCK's Zonik, som var succesfuld i Grand Prix under Edward Gal. Hans oldenburg-registrerede søn Blue Hors Zepter, redet af Nanna, vandt i år sølv i Specialen ved Europamesterskabet i dressur i Riesenbeck og blev nummer fire i kür. Hans søn Sezuan vandt verdensmesterskabet for unge dressurheste tre år i træk. Hos KWPN havde han tre godkendte sønner sammen med Zonik: UVM-deltageren Jameson RS2, I'm Perfect STH og den afdøde hingst Golden Gate. Hans barnebarn Mauro Turfhorst nåede finalen i UVM for andet år i træk og vandt bronzemedaljen i Pavo Cup en uge senere. 

Copyright Ridehesten.com
Det var bevægende da Zack blev pensioneret fra sporten. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner