Heste har de samme følelser som mennesker, og kan også føle sorg og tab Foto: Ridehesten.com/Marie Helene Rohleder

Selvom der kun er lidt forskning på området omkring sorg hos heste, så er det veldokumenteret, hvordan sorg manifesterer sig hos andre sociale dyr, mener canadisk forsker. Sorg over tab eller adskillelse har mange ansigter, og dyr føler også sorg, når de mister en nærtstående ven. Det mener Antonia Henderson, Ph.D. med speciale i psykologi hos heste. Hun forklarer, hvordan der findes flere videnskabelige studier der viser hvordan andre sociale dyr reagerer på sorg: Køer synes at ære deres døde, og de udstøder en speciel brølen, som bringer andre køer sammen, aber udviser sorg og fortvivlelse ligesom mennesker, små baby bavianer græder og rocker frem og tilbage i sorg over at have mistet deres mor, og elefanter har også en form for ceremoni for tilsyneladende at ære deres afdøde familiemedlem.

Heste føler også sorg og tab
Antonia Henderson mener, at der derfor er god grund til at tro at heste også føler sorg og tab. Heste former livslange sociale bånd, og de har tilknytningsbånd til særlige andre, ligesom mennesker har det, og når der er et tæt knyttet bånd, findes der også sorg ved tabet af denne tilknytning. John Bowlby er en anderkendt psykolog, som var den første der fremførte tilknytningsteorien i 1960'erne. Han forklarede hvorfor et individ har en tendens til at danne stærke bånd med andre nærtstående, og hvordan tilknytning er af stor betydning for individets overlevelse. Hvis hestes forhold er et tilknytningsforhold på samme måde som Bowlby beskrev det hos mennesker, så er det måske forklaringen på den fortvivlelse og ængstelse som heste udviser når de bliver skilt fra andre heste.

Heste har de samme følelser som mennesker
Op til for nyligt mente de fleste forskere inden for psykologi, at dyr og mennesker deler de primære følelser som glæde, sorg, raseri og frygt, mens de sekundære følelser, som stolthed, skam jalousi eller sorg krævede en form for selvbevidsthed, en selvrefleksion og en forståelse for bevidste intentioner hos andre, som kun fandtes hos mennesker, muligvis nogle aber, samt hos hvaler og delfiner. Kognitive etologer er forskere, der studerer dyrs mentale kapacitet, samt deres følelser og motivation. Ifølge deres forskning er der ikke nogen radikal forskel i udviklingen af mennesker og dyrs psykologiske, følelsesmæssige og mentale evner, og menneskers mentale kapacitet er ikke pludselig opstået, uden fortilfælde hos andre dyr. Der er sket igennem en udvikling over tid, og de forskelle der eksisterer mellem dyr og mennesker er graden af kapacitet, men ikke i formen. Forskerne argumenterer for, at dyr har de sammen følelser som mennesker, blot ikke i samme grad som vi har. 

Sorgen er ikke så vedvarende og kompleks
Dyrenes sorg er måske ikke er så kompleks som menneskers, og ikke så vedvarende. Det kan skyldes, at det har for store omkostninger at være nedtrykt af sorg, når man som de fleste dyr, skal bruge mange kræfter på blot at overleve og holde sig selv i live hver dag. 

Dyr har sandsynligvis ikke de samme refleksioner, som gør sorg til en så langvarig og kompliceret proces for mennesker. På den anden side, så er det overraskende, hvordan heste husker smertefulde situationer længe efter, at de har fundet sted, og det er muligt, at de rent faktisk oplever langvarig smerte og sorg over at blive adskilt fra en ven i længere tid. 

Heste sørger lige som mennesker over tabet af en nær ven, ikke kun i forbindelse med dødsfald, men også ved adskillelse når en hest bliver flyttet eller solgt Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen

Sorg opstår ikke kun ved dødsfald, men også ved adskillelse
Det meste forskning omkring sorg hos dyr, undersøger tab i forbindelse med dødsfald. Selvom heste også oplever dødsfald, oplever de langt oftere permanent adskillelse på grund af menneskers indblanding. Heste bliver solgt, måske endda flere gange i deres liv, de bliver flyttet til andre stalde, ofte bliver føl fravænnet tidligt, og heste bliver adskilt fordi deres tilknytning ikke passer ind i det mål vi har med vores heste og sport. 

– Næste gang vi permanent adskiller to heste, der er blevet ”for tæt knyttet” så er er det værd at overveje, hvorvidt vi måske skulle anderkende dette bånd. Måske kunne vores mål og vores træning med hestene blive udviklet og forfinet ved at anderkende hestenes venskab. 

– Hvem ved, måske ville vi blive beriget ved at udvide vores forståelse for hestenes sociale verden, slutter Antonia Henderson.