Springrytterne leverede super underholdning

09-03-2012 18:06

Maja Golles

Hingstekåring 2012 | Der blev redet for sejren i MA springklassen fredag umiddelbart før gallashowet, hvor 13 ryttere gav den gas og Tina Lund satte alle konkurrenter til vægs til sidst

Ifor Williams og magasinet Ridehestens MA blev indledt af en fejlfri runder i omspringningen, hvor Torben Frandsen og Linardo satte dagsordenen med 40,55 sekunder. Den først til at udfordre var den norske landsholdsrytter Stein Endresen og Katrinelunds Cabachon og det gjorde de fremragende med en fejlfri runde på 38,91 sekunder. Det så nærmest ud til at være umuligt at nå men allerede den tredjerytter Bjarne Mark og Unicorns Royalisto red i 37,15 sekunder og så skete det helt usædvanlige at Tina Lund red fejlfrit på Zamiro i præcist samme tid som Bjarne Mark. Landstræneren for junior- og ungryttere Michæl Aabo og Bøgegårdens Graf Stakkato var også fejlfri, men de nåede lige netop ikke forbi de to førende ryttere. Torben Frandsen havde endnu en mulighed med Heartbeat, og selvom han igen var fejlfri, kunne han ikke true de førende ryttere. Tina Lund kunne afgøre det hele til egen fordel, da hun red på banen som omspringningens sidste rytter på Chubbon Ravneshave. Hun red på banen som vinder, delt med Bjarne Mark, men hun satte trumf på ved at stoppe tiden på 36,89 så den populære rytter blev tiljublet af publikum da hun red ud af hallen som vinder.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen