Succesen fortsætter i Polen

22-10-2021 20:26

Christine Krogh Frausing
Skribent

De danske ryttere bliver ved med at imponere, da det igen i dag blev til placeringer for både pony, junior og ungrytterne

Copyright Ridehesten.com
Amalie Skov Christensen og Sandbæk's Wonder Hit. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

De danske ryttere i Polen bliver ved med at imponere. Igen i dag har de taget den ene placering efter den anden. Ponyrytterne var de første i ringen, hvor de i dag skulle ride PRM. 

Polen kan noget! [Signe Munch Wiberg ]

To ponyryttere var til start, og de blev placeret på henholdsvist anden- og tredjepladsen. Signe Munch Wiberg og Nørlunds Vladimir e. Nørlunds Vincente / Lady's Wise Guy (opdr. Stutteri Stald Nørlund) blev i dag belønnet med 69,865%, som rakte til en flot andenplads. 

– Indtil nu har stævnet været en kæmpe oplevelse. Første dag, da vi red PRT, vil jeg mene at det er den bedste PRT jeg nogensinde har redet, så det var en god start, fortæller Signe Munch Wiberg, og fortsætter. Jeg nyder alle de oplevelser jeg får med her i mit sidste pony-år, og jeg er mega stolt af Valle. Derudover er det mega fedt at opleve det fællesskab der er mellem os danskere, når vi er på tur. Polen kan noget, slutter Signe af.

Anna Have Larsen-Ledet tog tredjepladsen, da hun sammen med Nyholts Dundee e. Kilpatrick Boy / Tootle U (opdr. Ester Holland) red til 69,279%. Igen i dag var det Rose Oatley der tog førstepladsen, da hun med Herzkoenig NRW e. Helios B / FS Don't Worry red til imponerende 73,784%. 

Copyright Ridehesten.com
Laura Gotteberg Brandt Jakobsen og Romio Højris. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Juniorrytterne red også med flotte resultater

Laura Gotteberg Brandt Jakobsen og Romio Højris e. Blue Hors Romanov / Blue hors Don Schufro (opdr. Betty Rasmussen) red igen i dag til en andenplads. Igen er det Rose Oatley der snupper førstepladsen foran danskerne, men med flotte 70,294% ligger Laura sig altså ind lige efter Rose. 

Førsteplads til Amalie!

Amalie Skov Christensen og Sandbæks Wonder Hit e. Sandro Hit / Blue Hors World Class (opdr. Eigil Kirkegaard Nielsen) var bedst blandt ungrytterne! Hun løb nemlig med førstepladsen i dag, da hun red til 71,618%. Amalia Skjold og Falkendaune Macohl e. Fürstenball / Schwardroneur (opdr. Thomas Bach Jensen) fik lige nøjagtigt en placering, og tog altså femtepladsen med 69,313%.

De næste to dage gælder det freestylefinalerne, hvor alle danskere er kvalificeret. Finde startlister og resultater her

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen