Succesfuld egenthedstest i springning

05-11-2023 19:42

Aviaja Elvira Vindum Hansen

Årets første egenhedstest i springning blev i dag afholdt af region 6 I Ikast, hvor et stort felt på hele 59 4-års heste var meldt til start

Året første egnethedstest i springning blev i dag afholdt i Ikast og her blev de 4-årige springheste bedømt af dagens dommerpar, berider Torben Frandsen og Signe Wiese fra avlsledelsen i springning.

Med en samlet score på 862,5 point blev det A.N. Carlton, flot fremvist af Maria Bjørnkjær som løb med sejren. Ekvipagen fik særdeles stor ros for rideligheden med flotte ord fra dommerne og en imponerende score på 9,5. Dertil blev de belønnet med 8 for teknik og 8,5 for kapacitet og galop. A.N. Carlton e. Casall Sem / Carmargue er opdrættet af Anja og Niels Jørgen Nielsen. 

Hele tre ekvipager kæmpede sig ind på en delt andenplads. Ekvipagerne blev belønnet med en samlet score på 850 point og de fik alle tre fik 8,5 i teknik, kapacitet, galop og ridelighed. 

Andenpladsen blev delt mellem Migaards Cannub e. Cavoiro-H/Canto (opdr. Maigaard v / Mette Nielsen) fremvist af Adam Sparlund, som red med et stort overskud rundt på banen. Derudover blev også hoppen Søndervangs Mirelle DWB e. Unlimited/Canto (opdr. Else og Nis Ravn), som blev solgt på elitefølauktion og ejes af Katrine L. Rasmussen, nummer to med Geraldine Lûthje i sadlen. Den sidste af de tre var Flair Ask e. Verdi/Ci Ci senjor Ask, som er opdrættet af Stutteri Ask A/S, blev fremvist af Karen Møller Rohde. Karen fremviste hele syv springheste for Stutteri Ask og blev placeret på seks af hestene.

Copyright Ridehesten.com
Lucy Lux og Christian Jansen. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Elvira Vindum Hansen

Femte pladsen gik til Lucy Lux e. Rockland/Churchill opdrættet og ejet af Stutteri Lux. Hoppen blev fremvist af Christian Jansen og ekvipagen blev belønnet med 8 i teknik og 8,5 for kapacitet, galop og ridelighed.

På en delt sjetteplads blev det Tosca Ask e. Favorit Ask/Ci Ci senjor Ask og Veline Ask e. Todt Un Prince Ask/Larimar, som begge blev fremvist af Karen Rohde.

Copyright Ridehesten.com
Dommerne Signe Wiese og Torben Frandsen. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Elvira Vindum Hansen
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen