Tæt kamp mellem OL-finalister i G.P. Dressur

10-03-2017 14:53

Jytte Lemkow

14 heste startede i ECCO Grand Prix CDI3*, heraf syv danske. Men selv om der desværre ikke var nogen fra førsteholdet, blev det et underholdende og til tider spændende opgør

Nyheden fortsætter efter annoncen

Trods en super indsats, som lover rigtig godt for fremtiden, på klassens nok smukkeste og mest ideelle G.P. model, nemlig elitehingsten Blue Hors Zack e. Rousseau/Orona/Jazz, optimalt redet af førsteberideren hos Blue Hors, Daniel Bachmann Andersen, måtte Danmark se sig slået på de tre første pladser. Daniel opnåede 72,120 som lige netop ikke var nok.

Favorit, gæsterytter på de unge championatsheste lørdag og søndag, og holdguldvinder fra OL i Rio, Dorothee Schneider fra Tyskland og Sammy Davis Jr. e. San Remo/Wenckstern, trak det længste strå. Den 11-årige lidt lange vallak stod meget flot fortil, og blev meget kontrolleret, men også lidt forsigtigt redet. Parret opnåede 75,880% med et næsten enigt dommerpanel.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På andenpladsen med 75.00% fulgte spanske Servero Jurado Lopez, nr. fem i den individuelle finale i Rio, med et satsende men ikke overdrevet ridt, med bl.a. eminente frie traver på Deep Impact 3 e. De Niro/Rubinstein. Det bliver et par man kommer til at se mere til, og med glæde. Det blev også Servero, som med den materialemæssige problematiske Lusitaner Dragao med 72, 960%, besatte tredjepladsen.

Søndag kl. 15.00 skal disse ryttere igen på banen, for i Helgstrand Dressage Grand Prix Kür CDI3* at slutte Herning Horsshow af efter fem hektiske og oplevelsesrige dage.

Her kan du se de øvrige resultater fra klassen

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen