Tag på sommerkursus med din hest!

15-06-2010 14:14
Avl
Nu afholdes Ung i Dansk Varmblods kursus 3! Vær med til nogle spændende dage sammen med din hest, hvor faglighed og interesse for heste er i højsæde
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Kurset afholdes på Aalestrup Naturefterskole fra mandag den 28.juni til onsdag den 30.juni 2010. Kurset starter mandag morgen og slutter onsdag eftermiddag. Kurset er åbent for ryttere på alle niveauer – undervisningen tager udgangspunkt i lige nøjagtig det niveau, hver enkelt rider på. På kursus 3 vil du udover at lære en masse nye hestefolk at kende: • Få dressurundervisning af Matias Tourbier, som til daglig er berider i Hjørring Rideklub. Matias vil udover den praktiske del undervise i træningslære specielt med fokus på ”Opbygning af kondition, grundform og lydighed”, hvilket har stor betydning for dig som rytter. • Få undervisning i dressur og grundtræning i spring af Torben Jæger Jensen, som til daglig driver ”Stald Jæger”. • Komme med til en ”Følaften” hos ”Stutteri SEM” v. Esben Pedersen. • Lære om ”Avl og blodlinier”, idet vi har fået Poul Graugaard, som er formand for DV's avlsledelse til at komme og fortælle Jer en masse om det. • Få teoriundervisning ved dyrlæge Rikke Fletcher Hansen i emnet ”Reproduktion” • Bliver undervist Poul Hove, som har mange års erfaring i at fremstille heste til skuer, kåringer mv. Han vil lære Jer at mønstre en hest på korrekt vis.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen