Lars Mars
Få blogindlægget læst op: Med Ridehestens nye tiltag kan du klikke på ”play-ikonet” lige over overskriften og lytte i stedet for at læse. Blogindlægget starter her:
Nu afrunder jeg serien ”Tag styringen over din hjerne” med prikken over i’et - det der skaber energien og overskuddet til at kunne huske de områder, der kan hjælpe hjernen.
Mit mål med mine blogindlæg er, at skabe overblik og forståelse for, hvorfor vores hjerne og krop reagerer, som den gør i forskellige situationer – og hvordan vi med stor fordel kan hjælpe sig selv.
Kost og væske
Mad og vand skaber energi til at kunne hjælpe sig selv og ponyen/hesten på den bedste måde.
De fleste trænere, mentaltrænere, forældre og ryttere selv glemmer ofte, at hvis der ikke er god energi i rytterens krop og hjerne, så bliver det svært at få et optimal udbytte.
Der er typisk kun fokus på, hvordan man skal ride ponyen/hesten for at blive dygtigere - hvordan man mentalt bliver bedre til at hjælpe hjernen - hvordan man med fordel kan træne tillægstræning til fordel for ridningen, o.l.
Det er vigtigt at have fokus på helheden, og at det hele hænger sammen – kost og væske er meget mere end bare at fylde maven op, når/hvis vi føler sult, eller at drikke når vi er tørstige.
Vores nervesystem, krop og hjerne har brug for optimal energi – som bl.a. har en stor betydning for:
Det hele hænger sammen og har en stor betydning for hinanden
Hvis vi ikke lige føler, at vi har tiden til at spise, eller hvis vi ikke føler sult eller tørst, kan vi let komme til at ignorere eller nedprioritere betydningen af optimal energi i krop og hjerne.
Vores hjerne og krop har, bevidst eller ubevidst, altid et godt overblik over, hvordan vi har det - om vi er mentalt klar, om vores mentale indstilling, og om vi har energi nok til at kunne udføre en bestemt opgave/situation. Er hjernen bare det mindste i tvivl, vil den gå i ”alarmberedskab”, som vil påvirke vores måde at udføre/håndtere forskellige situationer/opgaver – som f.eks.:
Ponyen/hesten er altid affodret og hydreret
Hvorfor? Fordi vi vil ponyen/hesten det bedste. Samme tanke kan vi med stor fordel overføre til sig selv - så vi får det bedste overskud til at kunne hjælpe sig selv og ponyen/hesten.
Koncentrationssport
Koncentrationen er det første sted, der bliver påvirket af manglende energi – og netop i en koncentrationssport som ridesporten, hvor der ikke er et sekund eller fejl at spilde på banen eller i programmet, er det en kæmpe fordel at kunne fastholde koncentrationen.
Viden
Desværre kan vi både lære krop og hjerne, at vi kan undvære mad og væske i længere perioder af dagen eller til stævnerne - og vores hjerne kan simpelthen bilde os ind, at vi ikke kan spise eller drikke i længere tid inden ridningen, for at undgå at det giver ubehag.
Men det er typisk fordi, man gør det svært for sig selv mht. planlægning, og fordi man spiser det forkerte, eller ikke øver sig på at spise. Det er en stor fordel at nørde i, hvilke madprodukter, der optages hurtigt eller langsomt, og hvornår de med stor fordel kan spises i forhold til ridningen eller tillægstræningen.
Væske
Drik ikke meget vand på en gang, men zip jævnligt, så krop og hjerne konstant får tilført optimal vand, uden at det fylder i maven.
Energi fra adrenalin eller energidrik
Vi kan let komme til at benytte os af ”kunstig energi”, her mener jeg bl.a. at vi tilføre energi fra energidrikke eller fra kroppens produktion af adrenalin, der produceres i travle og stressede situationer for at hjælpe os til at kunne klare en opgave.
Vores hjerne og krop er god til at indordne sig i en periode, men over tid vil det påvirke vores nervesystem på en knap så god måde ved bl.a. at skabe en stresstilstand, som både vil kunne påvirke vores humør, følelser, og vores måde at håndtere situationer, som ikke går som håbet.
Energidrik
Der er intet galt med at tilføre hurtig energi fra energidrik lige op til, man skal præstere for at give ekstra energi til krop, hjerne og koncentrationen – energidrik er et tilskud, og ikke noget man drikker i stedet for at spise.
Jeg anbefaler energidrik fra energi-pulver, som man blander op i vand, og som er udviklet til sport, som bl.a. indeholder elektrolytter og er lavet af naturprodukter. Jeg anbefaler ikke de farvestrålende dåser/flasker fra supermarkedet, der over tid også kan blive vanedannende.
Forældre
Jeg vil anbefale at forældre og rytter/barn tager en god snak om fordelene, og skaber forståelse for vigtigheden af at have god energi i både krop og hjerne - på samme måde som det er vigtigt for ponyen/hesten. Lav gode planer og aftaler sammen, så I ikke skal tage diskussionen om lysten til at spise, hvis man er lidt nervøs.
Rigtig god fornøjelse med fokus på kost og væske – og optimal energi
Jeg håber at jeg har været med til at inspirerer dig med mine otte indlæg i serien ”Tag styringen over din hjerne”:
Du kan med fordel også læse mit tidligere blogindlæg om kost og væske:
Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren?og hjælp til mental sundhed, trivsel og velfærd samt optimering til sund udvikling og præstation:
Med sportslig hilsen
Lars mars
Mental og fysisk træner samt optimering