Lars Mars
Få blogindlægget læst op: Med Ridehestens nye tiltag kan du klikke på ”play-ikonet” lige over overskriften og lytte i stedet for at læse. Blogindlægget starter her:
Over otte blogindlæg kommer jeg med eksempler, der hjælper til en stærk og positiv hjerne. Dette indlæg handler om den mentale betydning af vores smil, attitude og ansigtsudtryk.
Smil og attitude
Betydningen af vores ansigtsudtryk fylder måske ikke det helt store i vores tanker, men faktisk er det et område, som har stor mental effekt på, hvordan vores hjerne og krop påvirker os.
Mange føler, at de skal se alvorlige ud for at være seriøse, for at kunne koncentrere sig og for at kunne præstere optimalt, men det har faktisk lige den modsatte påvirkning. For når vores hjerne opfatter noget som alvorligt, så går den faktisk i alarmberedskab.
En del af vores hjerne er superhurtig til at opfange de signaler, som vi påvirker den med, som f.eks.
Vores ansigtsudtryk signalerer typisk vores indre mentale tilstand
Det kan let blive en helt normal del af ridningen, at ryttere, trænere og forældre har et alvorligt ansigtsudtryk, fordi alle håber og ønsker, at det går godt til både træning og stævner.
Hvis udvikling og præstation konstant er i fokus, bliver det hele automatisk mere alvorligt, og det afspejler sig i et alvorligt ansigtsudtryk. Det vil bevidst eller ubevidst påvirke os med ”frygt”, fordi hjernen registrerer, at noget måske er ”farligt”, og så vil den typisk påvirke os med:
Det stresser bevidst eller ubevidst vores hjerne, hvis vi konstant er opmærksom på: ”Bare det går godt”, og ”Bare jeg ikke laver fejl”. Det kan bl.a. påvirke os med, at vi lettere bliver frustrerede og irritable, mere nærtagende og udadreagerende, og så glemmer vi fuldstændig alt det, som vi kan, samt glæden ved ridningen.
Vores nervebanesystem
Alt hænger sammen og har en stor betydning for hinanden. Vores krop bliver også påvirket af vores mentale tilstand. Når vi har et smilende og glad ansigt, sendes der trygge signaler fra hjernen ned i kroppen via vores nervebaner. Dermed kan kroppen meget bedre bevæge sig, som vi ønsker, samt modtage og give de bedste signaler til ponyen/hesten.
Med et smil kan vi hjælpe hjernen i alle situationer
Når vi smiler til os selv og samtidig fortæller os selv: ”Jeg glæder mig til at ride”, ”Jeg glæder mig til at vise det, som vi har trænet på”, så tager vi styringen over hjernen. F.eks.:
Smilet gør altså, at hjernen ikke registrerer en ”knap så god situation” som noget alvorligt, men at det bare er noget, der naturligt kan opstå, når vi dyrker sport, og som vi kan finde en løsning på. Det skaber ro i situationen og fremadrettet.
Smilende trænere, hjælpere og forældre
Når en rytter kan se, at baglandet er roligt og smilende, skabes der en ro og tryghed hos rytteren.
Vores hjerne vil altid bevidst eller ubevidst registrere stemningen, og hvis vi ser alvorlige ansigter, vil vores hjerne mere eller mindre gå i ”alarmberedskab”, fordi det ikke virker trygt omkring os. Uanset hvad der bliver sagt af gode og opmuntrende ting, vil vores hjerne automatisk altid aflæse andres ansigtsudtryk.
Du bliver ikke en bedre rytter eller præsterer bedre ved at se alvorlig ud
Når vi smiler og glæder os til det, vi skal i gang med, kan vi meget bedre hjælpe os selv med det, som vi skal gøre, og hvordan vi skal gøre det.
Resultater og præstationer er situationsbestemt, hvorimod glæde altid kan være der
Vores hjerne er smart, og den registrerer, hvis vi kun smiler, hvis noget er gået godt og som ønsket. Så hjernen vil automatisk håbe på, at det går godt, og at vi når de ønskede resultater, så hjernen kan få lov til at vise glæden. Dette kan desværre stresse hjernen mere, end vi regner med, så det faktisk påvirker både udviklingen, præstationen og glæden på en knap så god måde.
Rigtig god fornøjelse med at hjælpe din hjerne og dit team til at smile, så I viser glæde og tryghed i stedet for ”frygt”.
Næste blogindlæg i ”Tag styringen over din hjerne” handler om værdien af at ”snakke til sig selv og hesten” og den mentale betydning og påvirkning, det har at kunne tage styringen over hjernen.
Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren og hjælp til mental sundhed samt optimering til sund udvikling og præstation:
Med sportslig hilsen
Lars Mars
Mental og fysisk træner samt optimering