Thea: – Det kom helt bag på mig

27-08-2022 17:19

Trine Askjær-Jørgensen

Det var, hvad Thea Bech sagde efter dagens ridt ved EM i dressur for U25-ryttere i Ungarn, hvor hun blev bedste dansker og samtidig red sig til en medalje, hvilket hun altså ikke lige havde regnet med

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag fortsatte den første individuelle konkurrence ved EM i dressur for U25-ryttere i Ungarn, der går i Grand Prix. Første halvdel af feltet var til start i går, og i blandt dem var en enkelt, danske ekvipage. I anden halvdel af feltet skulle de resterende tre, danske ekvipager så i ilden.

Bedst af de i alt fire danskere blev Thea Bech, der med Dionisos e. Spielberg/ Sir Sinclair red sig til 72,333%. Denne flotte procent var tilmed nok til en medalje, og således kunne Thea hænge en individuel EM-bronzemedalje om halsen – noget der kom fuldstændig bag på hende:

– Dio føltes fantastisk, og vi fløj igennem programmet! Vi var faktisk oppe at ligge til en guldmedalje, men pga. piaffe i skridtturen blev det til en bronzemedalje. Jeg havde slet ikke regnet med en medalje i dag, jeg ville bare gerne være med til kürfinalen i morgen, så denne medalje er bare noget helt specielt, fortalte Thea.

Anden bedste dansker blev Karoline Rohmann, der var til start i Grand Prixen i går, hvor hun red sig til 71,077% sammen med Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/ Lauries Crusaor XX (opdr. Jan og Karina Koefoed-Nielsen). Hun endte på en samlet femteplads i den individuelle konkurrence. Se hvad Karoline sagde om sit ridt i går.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tredje bedste danske ekvipage blev Laura Kristine Thorup og Blue hors Veneziano e. Blue Hors Vivaldi/ Blue Hors Donnerhall (opdr. Blue Hors ApS), der red til 70,385%, hvilket rakte til en 10. plads i det stærke felt.

Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup) red til 68,667% og endte på en samlet 13. plads ud af de i alt 40 ekvipager, der var til start.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

I morgen klokken 11.00 starter Grand Prix küren, der udgør afslutningen af årets EM i dressur for U25-ryttere.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen