Tina Lund rider på Rolf-Göran Bengtssons clinic

28-10-2019 11:18

Annika Knudsen Lorentsen

En af verdens mest succesfulde springryttere Rolf-Göran Bengtsson og flere af Holstener Verbands hingste kommer til Vilhelmsborg til januar og ved denne clinic kan du ovenikøbet se Tina Lund ride ved Rolf

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund ved World Cup Herning 2019. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Rolf-Göran Bengtsson er en af verdens mest succesfulde springryttere og sammen med en række hingste fra Holstener Verband gæster kan Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg den 19. januar 2020, hvor han afholder clinic. 

Men ikke nok med det, Tina Lund, flyver eksklusivt ind fra Dubai for at ride og hjælpe Rolf-Göran med at demonstrere, hvordan han træner sine heste, og hvilke øvelser han bruger for at udvikle hesten i grundridningen. Tina vil også sammen med Rolf-Göran vise, hvad der er vigtigt at fokusere på, når der skal præsteres inde på springbanen.   

Vi, som arrangører, er meget glade for at Tina Lund har sagt ja tak til at deltage og ride i clinicen. Vi ved, at Tina har en kalender der er fuldt booket, og vi påskønner virkelig, at hun stiller op for ridesporten og publikum for at dele med sig af sine erfaringer. Vi er meget glade for samarbejdet med KRAFFT omkring denne clinic og deres to teamryttere Rolf-Göran Bengtsson og Tina Lund.  

Rolf-Göran Bengtsson er en meget velrenomeret svensk springrytter, som har et utal af flotte resultater bag sig. Rolf er ofte deltager ved stævner i Danmark, og han red blandt andet tidligere hingsten Casall Ask for Stutteri Ask. Blandt Rolfs resultater kan det nævnes at han vandt EM i 2011, ligesom han også var på det bronzevindende hold ved EM i Herning i 2013. Det er desuden blevet til holdsølv ved OL i 2004, ligesom han vandt individuelt sølv i 2008.

Om Tina Lund 
Tina Lund har vundet det danske mesterskab 19 gange i springning. Hun er blevet nordisk mester otte gange og en gang europamester. Hun har repræsenteret Danmark både ved VM og OL samt er vinder af to World Cup-stævner. Tina er for flere år siden flyttet med sin familie til Dubai, hvor hun stadig bor.

Denne clinic finder sted den 19. januar 2020, på det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg, Danmark, kl. 16.00-20.00 .

Billetter kan købes her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen