Totilas går i Don Schufros fodspor

14-03-2020 06:13

I hvert fald har han stået model for den samme tyske skulptør, Heike Landherr, der har lavet den smukke bronzestatue, der pryder foran Blue Hors' opvisningshal

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er ikke tale om nutidens Totilas, men den oprindelige Totilas - altså trakehnerhingsten Totilas e. Pythagoras/ Pilger. Den gamle Totilas findes i afstamningen på mange af de bedste trakehnere. I Danmark har vi haft betydelige trakehnerhingste som Herbststurm og Schwarm, der begge havde Totilas som morfar, og Ibikus hvis far havde Totilas som morfar, og senere hen Schwadroneur, der havde Totilas to gange på morsiden. Totilas finde tre gange i afstamningen på Gribaldi, der er far til vor tids Totilas (e. Gribaldi/ Glendale/ Akteur).

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den tyske kunstner Heike Landherr, der har lavet den smukke bronzestatue Blue Hors Don Schufro, har også lavet en bronzestatue af Totilas, der blev født lige før Anden Verdenskrig i 1938. Det er ikke en statue i størrelsesorden med den på Blue Hors, men en bord-statuette, som det tyske Trakehnerforbund bruger som vandrepokal. Heike Landherr er også kendt for sine bronzestatuer af hingstene Harke og Tempelhüter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner