Annika Knudsen Lorentsen
Der er masser af topsport i vente for europæiske springentusiaster, når den prestigefyldte turnering Longines Global Champions Tour og Global Champions Tour gæster tre europæiske lande i forbindelse med de næste tre stævner i sæsonen.
Næste stævne finder sted i London på den ikoniske plads ved Royal Hospital Chelsea i hjertet af den ikoniske storby og nær floden Themsen. Her rides holdkonkurrencen Global Champions League fredag den 8. August, mens Longines Global Champions Tour Grand Prix of London afholdes søndag den 10. August.
Efter London rykker turen videre til den hollandske stævneplads Tops International Arena i Valkenswaard, som er hjemsted for turens skaber Jan Tops. Her er der Global Champions League på programmet fredag den 22. August, mens Grand Prix-klassen afholdes søndag den 24. August.
Efter Valkenswaard er turen kommet til tyske Riesenbeck, hvor Ludger Beerbaums anlæg Riesenbeck International danner rammen om det tredje europæiske LGCT-stævne i træk her i anden halvdel af sæsonen. Her afholdes Global Champions League lørdag den 13. september, mens Grand Prix-klassen afholdes søndag den 14. september.
Det er muligt, at der kommer danskere til start ved alle tre stævner, idet, at der lige nu er tre danskere der er en del af Global-touren. Det drejer sig om Andreas Schou og Zascha Nygaard Lill, der begge har redet for Basel Cosmopolitans hele sæsonen, samt Caroline Rehoff Pedersen, der netop er blevet en del af Stockholm Hearts.
Efter de tre europæiske lokationer rykker turen ud af Europa og over atlanten til New York.