Tyske Simone Blum i front inden finalen

23-09-2018 09:00

Nu er der ikke længe til, at den nye verdensmester skal findes. Helt i top er det ikke en af de gode gamle rutinerede ryttere vi ser. Det er derimod den unge rytter Simone Blum, som foreløbigt ligger godt til guldmedaljen

Copyright Ridehesten.com
Max Kühner på vej over vandgraven under WEG 2018. Foto: FEI/Martin Dokoupil
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvis det lykkedes tyske Simone Blum med DSP Alice e. Askari/Landrebell at ride to fejlfrie runder senere i dag, så vil hun med sikkerhed vinde guldmedaljen. Men om den kun 29-årige unge kvinde vil kunne holde til presset, det vil finalen vise senere i dag. Bare en enkel bom kan risikere at sende hende helt ud af medaljerne, men der er plads til et par tidsfejl, og så vil der stadig være mulighed for at hænge en medalje om halsen. Over de tre første runder har hun fået samlet sig 2,47 point.

44-årige Max Kühner sidder foreløbigt på sølvmedaljen med sin smukke Clarimo-søn Chardonnay, som har Corrado I til morfar. Han er lige bagved Simone Blum, efter at han har samlet sig 2,97 point over de første tre runder. Heller ikke Max har plads til en bom i de første to runder, hvis han vil være sikker på at kunne hænge en medalje om halsen senere i dag.

Med sin helt fantastiske Clooney e. Cornet Obolensky/Ferragamo står kun 26-årige Martin Fuchs til en foreløbig bronzemedalje. Yderligere er han den af de tre ryttere i toppen inden dagens finale, der ligger højest på verdensranglisten. Han ligger på en 17. plads, og hvis han ellers holder formen i de to sidste runder, så er der en stor chance for at han kommer endnu højere op på verdensranglisten. Over de første tre runder har han samlet 4,68 point sammen, og der er virkelig ikke råd til fejl, hvis topplaceringen skal beholdes. Bare en enkel bom kan sende ham helt ned på en 13. plads.

Det betyder også, at indenfor en til to bomme ligger der rigtig mange topryttere og venter på deres chance, til at kunne tage en individuel medalje. For flere af dem har nærmest alt at vinde og intet at tabe. Der er ikke nogen tvivl om, at det er svært at ligge helt i toppen på vej ind i finalerunderne. Især for de to unge ryttere i toppen, der sammenlignet med mange af deres konkurrenter ikke har nær så meget rutine i mesterskabssammenhæng. Om de kan holde til presset vil vise sig senere i dag. Uanset så er det velkendt at alt kan ske i et mesterskab, når presset er aller størst. Hvordan det hele kommer til at ende, vil vi begynde at vide fra kl. 15.45 dansk tid i dag.

Det er muligt at se hele listen for den foreløbige placeringsrækkefølge her. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen