Anna Pørtner
Den 7-årige DV-vallak, Dam's Satchmo, er en vaskeægte skønhed, der med sine lange ben og flotte udseende fanger enhvers blik. Satchmo har været hos nuværende ejer, Julie Dam, siden han blev født, og derfor har det også været en ekstra svær beslutning at sælge ham, men af kærlighed blev beslutningen taget. Nu er vallakken sat til salg på Ridehesten.com, hvor Julie allerede har fået flere henvendelser, særligt om vallakkens smukke udseende.
– Jeg var der, da Satchmo blev født, og jeg har set ham vokse op. Vi solgte ham faktisk som 2-års, men da han kom til salg igen som 4-års, var jeg ikke i tvivl. Jeg stod og manglede en ridehest, og da jeg jo kendte Satchmo ret godt, var det oplagt, fortæller Julie.
Satchmo er en vallak på 175 cm med Bøgegårdens Santiago som far og Okavango til morfar. Vallakkens far, Bøgegårdens Santiago, var topplaceret i det svenske dressurcahmpionat i Falsterbo, og blev ligeledes nummer tre ved Sweden International Horse Show i Stockholm i 2016. I 2017 repræsenterede han Norge ved UVM i Ermelo, hvor de sluttede i B-finalen med 75,614%, så Satchmo har altså generne med sig.
– Han er ekstrem arbejdsvillig og lærenem, så selvom han ikke er så langt i forhold til sin alder, er jeg sikker på, at det hurtigt kommer. Han har haft en pause grundet manglende tid, men allerede som 4-års kunne han de fleste øvelser til LA, og var påbegyndt changementer. Han er simpelthen så lærenem, og det hele kommer så let til ham, siger Julie.
Julie og hendes familie ønsker at finde en ny rytter, der kan få vallakkens potentiale frem i ham, men som har tålmodighed til at bygge ham op efter sin pause. Satchmo er en gadedreng med masser af personlighed og en god tænding, og derfor skal hans nye rytter ikke være nervøs anlagt. Derimod vil han være perfekt til den, der ønsker en hest med grundridningen i orden, og som man selv kan bygge videre på.
– Han er virkelig bare en helt speciel hest, og han har en kæmpe personlighed. Der er aldrig en kedelig dag med ham, så selvom han snart bliver 7 år, er han stadig bare en lille baby, der elsker at nusse og så elsker han at være i centrum, fortæller Julie om vallakken.
Eftersom Satchmo har været en del af familien siden han blev født, er det også en hård beslutning, at han skal sælges. Han betyder meget for familien, men Julie synes også, at han fortjener, at komme ud til en, der kan give ham den tid, han fortjener:
– Det er en rigtig svær beslutning, men jeg skal ud at rejse i over seks måneder til maj, og derfor har jeg ikke mulighed for at beholde ham. Jeg ønsker ikke, at han skal stå stille i den tid, for han elsker virkelig at lave noget.
Satchmo har været til salg på Ridehesten.com siden slutningen af december, og Julie har også allerede fået en del henvendelser:
– Vi har haft en hel del henvendelse på ham, men desværre er det ikke blevet til noget seriøst endnu. Rigtig mange henvender sig blot til os for at sige, at han er utrolig smuk med hans helt sorte pels og lange ben, og det kan jeg kun give dem ret i, afslutter Julie.
Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com.
Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.
Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest.
Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.
Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.
Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.
Pris: 1250 kr. inklusiv moms.
Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com