Ulla Salzgeber trækker sig igen

22-05-2012 08:53
Den tyske dressurrytter Ulla Salzgeber, der har en varm plads på det tyske bruttolandshold, trækker sig fra kampen om holdpladserne til OL 2012 i London
Copyright Ridehesten.com
Ulla Salzgeber og Herzrufs Erbe (Foto: Ridehesten.com).

53-årige Ulla Salzgeber trækker sig fra de tyske dressurmesterskaber den 1.-3. juni 2012, hvilket samtidig betyder, at hun ikke længere er med i kampen om en plads på det tyske dressurhold til OL i London. Ifølge Eurodressage har Salzgeber annonceret nyheden igennem det tyske rideforbund. Rytteren har begrundet sin beslutning med sine internationale trænerforpligtelser. Hun kan ikke koncentrere sig fuldt ud om at bringe Herzruf's Erbe op på sit fulde potentiale sideløbende med at investere så meget tid i sin funktion som træner i flere lande. Ulla Salzgeber fortæller, at hun risikerer, at hesten ikke er i fuld form og hun dermed ikke kan præstere sit ypperste i London, hvorfor hun mener, at hendes personlige interesse i OL-deltagelse ikke må komme før tysk dressursports interesse. For mange vil dette ligne en gentagelse af, hvad der tidligere er hændt. Sidste år kom Salzgeber og Herzruf's Erbe meget stærkt tilbage efter hesten blev skadet i Aachen 2009, men selv efter overbevisende resultater proklamerede rytteren sidste sommer, at hun trak sig fra kampen om en plads på det tyske dressurhold til EM 2011 i Rotterdam. Ikke desto mindre var ekvipagen sidste år bedste tyske ekvipage ved World Cup finalen i Leipzig og Salzgeber har nu meldt ud, at hun vil koncentrere sin træning med Herzruf's Erbe omkring den kommende indendørssæson 2012-2013 med World Cup som fokus.

Videoer

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen