Video: Stort hestearrangement i cirkusland

03-02-2019 10:01

Marie Helene Rigård Rohleder

Cirkustricks, miljøtræning og akademisk ridekunst. Hesten i Centrum 2019 løb af stablen i weekenden, og programmet bød på en lang række clinics og foredrag med god horsemanship som omdrejningspunktet

Copyright Ridehesten.com
Charmaine Berdino med sin mangeårige showhest, som viser spanske skridt i manegen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Et par lamaer, en enkelt zebra og masser af heste. Der var nok at se på for det store antal publikum, som var mødt op til arrangementet Hesten i Centrum.

I cirkusland, som er Cirkus Arenas vinterkvarter, blev dørene åbnet for fjerde år i træk til Hesten i Centrum.

Arrangøren hedder Charmaine Berdino, og det er hendes morfar, som ejer det berømte cirkus. Til daglig træner og arbejder Charmaine Berdino med sine showheste i cirkusset. På dagen holdt hun en velbesøgt clinic om frihedsdressur.

 – Hesten i Centrum har fokus på horsemanship og at omgås hestene på en positiv måde, Det er super vigtigt at have et godt samvær med din hest, og det forsøger arrangementet at hjælpe den almindelige rytter til, siger Charmaine Berdino.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Programmet bød på alt fra miljøtræning med mægtige clydesdales, foredrag om calming signals (dæmpende signaler) ved Ute Lehmann, telepati og healing ved Mathilde Denning, proprio-træning med dyrlæge Heidi Nielsen, foredrag om akademisk ridekunst ved Michelle Wolf og meget mere.

Se og hør Ridehestens video fra Hesten i Centrum 2019 her:

Du kan læse meget mere om Hesten i Centrum og foredragsholderne i de kommende numre af magasinet Ridehesten.

Læs meget mere om Charmaine Berdino og frihedsdressur i magasinet Ridehestens oktobernummeret 2018. Køb det her.

Læs mere om Hesten i Centrum her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen