Vilhelmsborg er klar til årets største rytterfest i aften

03-04-2010 14:33

Malene Reismer Vestergaard

Ridehallen på Vilhelmsborg er pyntet op i påskefarver, bordene er dækket og scenen er sat op til årets største rytterfest med Danish Derby i aften. Det bliver uden tvivl et brag af en fest, Kom og vær med!

Alt er gjort klar i den flotte ridehal på Vilhelmsborg, hvor der kl. 21.00 i aften skal være koncert med det internationale band Outlandish. Det bliver et brag af en rytterfest, hvor først Horze liner op med et flot modeshow, derefter går Outlandish på scenen, hvor de spiller en fuld koncert på 70 min. Efter Outlandish tager Thomas Helmig Jam over og festen slutter ikke før den lyse morgen, hvor en DJ lukker og slukker. Stævnearrangørene fra Danish Derby forventer at der kommer 1.500 gæster. Der er stadig masser af billetter at købe i indgangen og alle kan komme ind. Prisen for hele denne exklusive fornøjelse er bare 200 kr. Ind til i aften er der internationalt springstæve, så kom i god tid og se en spændende gruppespringning hvor blandt andre Tina Lund, Jennifer Fogh Pedersen og Thomas Sandgaard deltager.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen