Dansk hest til VM for Norge

14-07-2009 11:38
Norge har udtaget en enkelt ekvipage til VM i Verden og det er 19-årige Camilla S. Erlandsen og den danske vallak Hølmkær’s Athos
Copyright Ridehesten.com
Camilla og Athos ved egnethedstest i Vallensbæk i 2008 (Foto: Ridehesten.com).

Ansvarlig for den norske udtagelse af ungheste til VM i Verden, berider Thomas D. Larsen, har valgt kun at udtage én norsk ekvipage, selv om Norge har mulighed for at stille med to. Thomas mener ikke, at nogen af 6-års hestene er helt parate uddannelsesmæssigt til den store udfordring, som Verden er. Ikke desto mindre er der tale om særdeles talentfulde heste, men der vurderes, at kun en ekvipage skal repræsentere Norge i år. Det bliver 19-årige Camilla Skjetne Erlandsen og hendes 5-årige Dansk Varmblods vallak Hølmkær's Athos efter Abanos / Andiamo og opdrættet af Jette & Erik Friis Christiansen. Camilla er flyttet til Danmark for at satse på ridningen og har først arbejdet et år for Hasse Hoffmann og arbejder nu for Annette Toft (hos Michæl Søgaard). Hun blev nr. 4 ved den danske kvalifikation til DRF dressurchampionat med 8,12 point óg er dermed videre til semifinalen. Ekvipagen er også kvalificeret til det norske Breedersfinalen. Næste udfordring i sigte er WBFSH's VM for unge dressurheste i Verden den 5.-9. august. Kilde: Avlshest Norge.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen