De er udtaget til Unghestechampionatet

07-11-2016 11:51

Årets sidste egnethedstest er afviklet, og Dansk Varmblod har nu offentliggjort, hvilke heste er udtaget til Unghestechampionatet ved Herning Horse Show 2017

Copyright Ridehesten.com
Bedste springresultat er opnået af Happy Feets Heartbeat redet af Kasper H. Hansen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den sidste af Dansk Varmblods egnethedstester i år er afsluttet, og det er dermed afgjort, hvilke heste vi får at se igen til Unghestechampionatet ved  Herning Horse Show i marts 2017.

I springning blev bedste resultat opnået af Happy Feets Heartbeat e. Heartbeat/ Baloubet du Rouet (opdr. Gitte og Torben Seerup Skøtt) redet af Kasper H. Hansen til imponerende 987,5 point. Blandt de fem bedst placerede springheste er tre efter hingsten Favorit Ask, mens de resterende syv i top 10 er efter syv forskellige hingste.

Ved Katrinelund Unghestechampionat i springning ved Herning Horse Show 2017 er det Lars Bak Andersen, der skal være testrytter. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bedste resultat i dressur blev opnået af hesten Zancor e. Blue Hors Zack/ Solos Landwind (opdr. Bernd Stadelhofer), der med Søren Wind i sadlen indkasserede 920 point. Blue Hors Zack er far til tre afkom blandt de syv bedst placerede. Tailormade Temptation og Blue Hors Don Olymbrio har begge to afkom i top 10.

Ved Blue Hors Unghestechampionat i dressur ved Herning Horse Show 2017 er det Dorothee Schneider, der skal være testrytter.

Se de udtagne heste HER.

Copyright Ridehesten.com
Bedste dressurresultat er opnået af Zancor redet af Søren Wind.
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen