Den fedeste oplevelse!

26-05-2018 11:51

Britt Carlsen

- Vi har drømt om dette her, fortæller Annika Pedersen fra Sportsrideklubben Vallensbæk, hun blev dagens topscore på Futte i Dansk Ride Forbunds Elevskole Cup

Copyright Ridehesten.com
Annika og Futte blev vurderet til 80%

Det er en kæmpe oplevelse for rytterne at være en del af Dansk Ride Forbunds Elevskole Cup - finalen som afvikles under Equitour Aalborg, som er sponsor for finalen. Ryttere fra Sportsrideklubben Vallensbæk, Vasehus Rideklub og Rideklubben Møllen har redet sig i finalen, og de rider på elevponyerne: General Bummelummer, Jesper, Futte og Star fra Uggerhalne Rideklub, og som man kan høre Annika Pedersen fortælle i dette web-tv klip, så har elevponyerne været skønne. Annika red til 80% på Futte, og det blev klassens højeste score. Sportsrideklubben Vallensbæk har lagt sig i front inden morgendagens finale, og ja, den plads kan vi holde, understreger Annika. 

Info

NORD, SYD og ØST mødes i finalen
Mere end 50 hold fra 43 rideklubber i hele Danmark har deltaget i Elevskole Cup præsenteret af Equitour Aalborg. Cuppen er inddelt i tre landsdele (NORD, SYD og ØST), og et hold fra hver landsdel er gået videre til den store finale ved Equitour Aalborg.

Fra Nord er det Vasehus Rideklub, der er finaleklar, og holdet består af Astrid Laugesen, Lisa Palethorpe, Cecilie Egeholm Kejser og Lærke Nørgaard Svensson. Holdet fra SYD kommer fra Rideklubben Møllen, og her er det Emma Friis, Marja Michaelis, Freja Jensen og Frederik Kilsholm, der er klar til at indtage de flotte baner i det nordjyske. Sidst men ikke mindst er det Sportsrideklubben Vallensbæk, der repræsenterer ØST, og på det hold er Sofie Lund Madsen, Annika Pedersen, Julie Overgaard og Sarah Borup Andersen.

Finalen afvikles over lørdag og søndag formiddag. Et hold består af fire ryttere, hvor to ryttere skal ride LD1, og to ryttere skal ride LC2. Alle fire rytteres resultater fra begge dage tæller, og det hold, der sammenlagt får den højeste procent på de to dage, vinder finalen.
Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner