Det sker ved VM i Herning i dag

06-08-2022 06:32

Endelig sker det - de første VM-klasser løber i dag af stablen i Herning, når dressurrytterne og voltigørerne indtager henholdsvis Stutteri Ask Stadium og Jyske Bank Boxen

Copyright Ridehesten.com

I går blev VM Herning 2022 officielt skudt i gang, da både dressur - og springrytterne tog hul på konkurrencernes dag et. I dag tager vi et skridt op, for nu skydes flere af mesterskaberne også i gang for henholdsvis dressurrytterne og voltigørerne. 

For dressurrytternes vedkommende tager de hul på første dag af holdkonkurrencen, som rides i Grand Prix og efter gårsdagens lodtrækning skal dagens to danske ryttere ride som start nummer 16 og start nummer 43 ud af en klasse på 46 ekvipager.

Danske starttider i Grand Prix:

  • Nanna Merrald Rasmussen/Blue Hors Zack - start nummer 16 klokken 13.44.
  • Carina Cassøe Krüth/Heiline’s Danciera - start nummer 43 kl. 19.27. 

Dressur og springning på BB Horse Arena
På BB Horse Arena går der i dag en international dressur og to internationale springklasser. Den første klasse er for dressurrytterne, hvor 13 ungryttere mødes fra klokken 8.00, mens de efterfølgendes af CSI2* small tour klokken 12.00 og CSI2* Big tour klokken 17.00.

Voltigørerne indtager Boxen
Endelig tages Boxen også i brug i dag, hvor voltigørerne skal i ilden. Klokken 9.00 begynder holdkonkurrencen, hvor det danske team fra Billund skal på klokken 11.20. Individuelt har Danmark også tre individuelle kvindelige voltigører med i klassen som starter klokken 12.00, hvor Sheena Bendixen er første dansker på banen klokken 13.00, mens Iben Dines Pedersen går på klokken 13.50 og Nanna Christensen klokken 14.00. 

Start- og resultatlister 

Livestream

TV-sendetider

Herning2022

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing