Trine Askjær-Jørgensen
Distrikt 7 under Dansk Ride Forbund afholder endnu et erfamøde rettet mod elevskoleundervisere og bestyrelsesmedlemmer.
Denne gang vil eksamineret berider Morten Augustinus holde et spændende oplæg omkring undervisning i elevskolen. Efter hans præsentation får deltagerne mulighed for at dele egne erfaringer og udveksle tips og tricks.
Dernæst vil Laura Nørskov Juul, master i organisationspsykologi, holde oplæg omkring konfliktforebyggelse og -håndtering, hvor hun vil præsentere forskellige værktøjer. Deltagerne får mulighed for at dele egne erfaringer og få sparring på mulige løsninger.
Efter frokost går turen ned i ridehallen, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve forskellige undervisningsmetoder under supervision af Morten Augustinus.
Dagen afsluttes med en evaluering af dagen og dialog om, hvad næste møde skal indeholde.
Dette arrangement flyttes til en ny dato. Vi melder ud, når den er klar.