DRF-mesterskaber for hold

13-06-2012 09:49
Weekenden den 15. – 17. juni byder på hele to DRF-mesterskaber for hold i dressur såvel som i springning
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Sportsrideklubben slår dørene op for DRF-mesterskabet i holddressur på hest, mens Næstved Sportsrideklub afvikler DRF-mesterskabet i holdspringning for ponyer. 12 dressurhold er klar i Bernstorffsparken i Gentofte, mens 24 friske ponyhold er klar til at indtage springbanen i Næstved. DRF-mesterskabet i holddressur på hest Hvert hold skal bestå af 3 ryttere på 3 heste eller 4 ryttere på 4 heste, og minimum 1 og maksimalt 2 ryttere på holdet skal være junior eller ungrytter. Der rides i forskellige sværhedsgrader, hvor første ekvipage rider LA5-A, anden ekvipage rider MB1-A (bortfalder ved hold på 3 ekvipager), tredje ekvipage rider MB2-A og fjerde ekvipage rider Prix St. Georges. Mesterskabet afvikles over tre dage, og hver ekvipage rider to gange. De seks bedste hold rider finale søndag. Se hele reglementet for mesterskabet i Dressurreglementet på side 39 – 40. DRF-mesterskabet i holdspringning for ponyer Alle ryttere på et hold skal være medlemmer af samme klub, og minimum to ponykategorier skal være repræsenteret. Et hold skal bestå af 3 ryttere på 3 ponyer eller 4 ryttere på 4 ponyer. Mesterskabet rides i MA1*, tempo 325 m/min og i metode B12. Hold placeret t.o.m. nr. 6 i første runde går videre til 2. runde´, og mesterskabet afgøres ud fra det samlede antal fejl i 1. og 2. runde. Se hele reglementet for mesterskabet i Springereglementet på side 79 – 80. Rytterne har mulighed for at se banen, afholder Næstved Sportsrideklub banespringning med stor vandgrav torsdag d. 14. juni i tidsrummet 16 -19 og alle er velkomne. Se nærmere på klubbens hjemmeside.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen