ECCO Sko sponserer JBK Horse Shows

02-09-2009 10:48

Britt Carlsen

JBK Horse Shows og ECCO Sko har indgået et tæt samarbejde i forbindelse med afviklingen af World Cup stævnet i Odense d. 8. – 18. oktober 2009. ECCO Sko er med samarbejdet blevet stævnesponsor, og glæder sig til at være med til at sætte Danmark på verdenskortet indenfor ridesporten, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne

JBK Horse Shows og ECCO Sko har indgået et sponsorsamarbejde i forbindelse med World Cup stævnet i Odense, der afvikles d. 8. – 18. oktober 2009. ECCO Sko er dermed blevet stævnesponsor for World Cuppen, og det er en aftale, som stævnearrangør Jens Trabjerg er glad for: ”Vi er glade for, at ECCO opfatter vores arrangement JBK Horse Shows som et sted, ECCO Sko gerne vil identificere sig med, og hvor de kan profilere sig. Jeg ser meget frem til samarbejdet, og håber, at det vil fortsætte fremadrettet.” Ungdom og elite i centrum hos ECCO Sko Samarbejdet mellem JBK Horse Shows og Ecco Sko ligger godt i tråd Eccos øvrige linje, da ECCO i forvejen allerede gør meget for at støtte ungdoms- og elitearbejde generelt. Børn og unge er et vigtigt parameter for ECCO Sko, der er mangeårig sponsor for en af dansk dressursports mest prestigefyldte turneringer for unge, ECCO Cuppen. ECCO Sko sponserede også JBK Horse Shows i 2008, men har altså valgt at indgå et endnu tættere samarbejde for 2009. World Cup i Odense placerer Danmark på verdenskortet ”World Cup-stævnet i Odense er et vigtigt arrangement, og med til at placere Danmark på verdenskortet indenfor ridesporten. Vi er glade og stolte over at kunne støtte op om sådan et godt arrangement og på den måde være med til at positionere dansk ridesport sammen med det gode og professionelle team, som Jens Trabjerg har sat op bag arrangementet”, siger Morten Lauge, Global Event og Sponsorship Manager for ECCO. Info om World Cup World Cup i Odense arrangeres af JBK Horse Shows, og arrangementet er netop blevet forlænget til 10 dage med masser af både nationale og internationale konkurrencer i springning og dressur. World Cup i dressur afvikles lørdag – søndag d. 17. – 18. oktober.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen