Fire hingste kåret på Vilhelmsborg

11-04-2013 13:17

Signe Wiese

Avl

Dansk Varmblod afviklede i dag deres Efterkåring på Danmarks Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg - seks hingste var mødt frem til kåring, og heraf blev fire kåret

Dansk Varmblods efterkåring blev afviklet i koldt og tåget vejr på Vilhelmsborg, men det så ikke ud til at påvirke de fremstillede hingste, der virkede klar på opgave.

Seks hingste blev fremstillet, og Dansk Varmblods avlsledelse endte med at kåre fire af disse.

Den 7-årige springbetonede Kikanalo fra Lars Fedder blev fremstillet til endelig kåring, og efter at være fremvist på fast bund og i springning under rytter opåede hingste endelig kåring. Om hingsten sagde dommerne bl.a. at den havde vist god og rationel springning, og generelt hadve gennemgået en positiv udvikling.

Den 4-årige dressurbetonede hingst Adrenalin Firfod fra Priess Horses A/S blev ligeledes kåret. Hingsten har allerede gået en 35-dages test, som den bestod med 810 point, og hingsten kunne derfor færdigkåres i dag. Dog er kåringen betinget af røntgenbilleder og DNA-prøve kan godkendes. Om Adrenalin Firfod sagde dommerne bl.a.: - Det er en harmonisk, lidt sluttet hingst, der især viser god bæring og balance i galop.

En enkelt 3-års hingst blev godkendt til afprøvning. Det var den hollandskfødte dressurbetonede Fennovanck PP, der blev fremstillet af Helgtrand Dressage. Hingsten er tidligere godkendt ved KWPN-hingstekåringen, og  blev i dag altså også godkendt til afprøvning i Dansk Varmblod, og afslutningsvis indsynet til 10-dages test. 

Helgstrand Dressage fremstillede også den 5-årige dressurbetonede Floricello, der har aflagt en svensk afprøvning og en dansk observationstest, og denne hingst opnåede 1-årige bedækningstilladelse. Om Floricello sagde dommerne bl.a. at det var højtstillet, storrammet og betydelig hingst, der gik med god albuefrihed, især i galop.

Se hingstenes fulde afstamning herunder:

ADRENALIN FIRFOD 
Ejer: Priess Horses A/S , Legindvej 5, 7900 Nykøbing Mors 
Født hos: Stutteri Firfod, Sømosevej 10, 4990 Sakskøbing. 
F: SKOVENS RAFÆL DVH 930 M: ANNONZE FIRFOD 9902662 RDH
MF: ZALMIAK FIRFOD DVH 683 MM: ANIS FIRFOD RDH 2589 DH
MMF: IBIKUS TAF 6701 MMM: AMANDA ERDS 5288 DS

KIKANALO 
Ejer: Lars Fedder, Dybvad Mølle Vej 8, 9600 Aars 
Født hos: Knud Lambek Kristensen, Borupvej 1, Blære, 9600 Aars. 
F: GODSEND DU REVERDY DVH 853 M: KATARINA RDS 13490 DS 
MF: VOLTAIRE DE331310165679 MM: ADRIANA 82.2298 STB Keur, Pref.
MMF: LE MEXICO 104STB MMM: SUNIA 20407STB Keur Preferent 

FENNOVANCK PP 
Ejer: Helgstrand Dressage, Uggerhalnevej 80 , 9310 Vodskov 
Født hos: H. Poppelaars, Molendijk 3 NL-4484 CK Kortgene, Holland. 
F: UPHILL 01.08045 M: ANNEVANCK PP sport, IBOP
MF: MÜNCHHAUSEN DE309090122895 MM: LONNEVANCK 93.9933 sport 
MMF: DONNERHALL DE333330887081 MMM: FANBONNEVANCK Pref. Prestatie

FLORICELLO
Ejer: Helgstrand Dressage, Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov 
Født hos: Georg Sieverding, Gartherstr. 6 D-49685 Emstek, 6 Tyskland. 
F: FLORENCIO I DE341411716999 M: STARLETT DE433331641801 St.Pr./El. 
MF: DORMELLO DE333330052497 MM: SILKA DE333330209686 St.Pr./El. 
MMF: FEINGAU DE331310206280 MMM: SILKE II Hauptstutbuch

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner