Følgalleriet 2011 blomstrer allerede

20-04-2011 12:15
Avl
Ridehesten.coms læsere har allerede taget Følgalleriet 2011 flittigt i brug. Galleriet blomstrer med årets første pragtfulde føl og her kan være meget nyttig information at hente i form af billeder af de første følårgange efter nye hingste

Ridehesten.coms Følgalleri er stedet, hvor man kan følge første følårgang efter de nye hingste. I år er der allerede smukke føl at finde i galleriet af første årgang efter fløjhingsten Soreldo, fuldblodshingsten Fly Society xx, den eftertragtede Blue Hors Rockefeller og fløjhingsten Bøgegårdens Boney M m.fl. Ved hjælp af søgefunktionen kan man altid fremsøge føl f.eks. efter den samme hingst, af en særlig race eller fra en bestemt avler. Følgalleriet har med stor succes kørt online siden 2008 og således har de første føl allerede nået alderen for tilridning. Vi byder således den fjerde årgang af føl velkommen på Ridehesten.com og minder vores læsere om, at det er gratis at oprette føl i Følgalleriet, hvor man bør respektere, at salgstekster henvises til vores udmærkede "Køb & Salg Heste" her på hjemmesiden.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen