Forskning: Fodringsmetoder kan ændre hestens adfærd

23-10-2017 13:10

Hestens adfærd og velfærd kan ændres drastisk ved den måde, hvorpå de får serveret deres hø, lyder det fra et forskningsteam i Frankrig

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Et forskningsteam i Frankrig har undersøgt hestens adfærd i forhold til måden, hvorpå høet fodres for at se nærmere på, om det påvirker dens adfærd og velfærd.

I alt 24 vallakker og 14 hopper var en del af undersøgelsen. Hestene stod opstaldet på halm i bokse af 3*3 meter. Hver hest havde en automatisk vandkop, og alle heste fik samme pillefoder samt 9 kilo hø dagligt.

Høposer og slow-feeders er udviklet med det formål at øge tyggetiden og dermed efterligne hestens naturlige græsningsadfærd. Derfor fik hestene, i undersøgelsen, hø på tre måder: på gudvet, i en høpose og en slow-feeder-kasse kendt som Pacefeeder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestene fik hø hver morgen, hele deres morgenrationen i slowfeederen, mens aftenrationen blev fordelt på gulvet og i høposen. Forskerne fandt hurtigt ud af, at både høposen og slowfeeder-kassen øgede tyggetiden sammenlignet med hø på gulvet. Men høposen blev  samtidig forbundet med øget frustration, hvor hestene oftere blev fundet med ørene tilbage, så reducerede slowfeederen faktisk uønsket adfærd, såsom stereotyp adfærd. Hestene blev samtidig mere venlige over for mennesker, konkluderede forskerne.

Resultaterne af undersøgelsen understreger vigtigheden af, at identificere fordringsmetoder, der kan forbedre fodringen og dermed øge hestevelfærden. Undersøgelsen afslører samtidig, at hesteadfærd og velfærd kan ændres drastisk ved den metode, hvorpå de får serveret deres foder og strøelse.

/horsetalk

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen