Hestekiropraktor gæsteoptræder på Vilhelmsborg

21-10-2008 07:31

Maja Golles

Ved Susan Kjærgård clinic på Vilhelmsborg lørdag d. 25. oktober 2008 får du muligheden for at opleve hestekiropraktor Rikke Andersen og suge til dig af hendes omfattende viden.

McTimoney dyrekiropraktor Rikke Andersen, er en af Danmarks absolut mest veluddannede dyrekiropraktorer. Rikkes kombination af at være uddannet adfærdsbiolog, sammen med hendes uddannelser som både dyrekiropraktor og hestemassør, giver hende en helt unik indgangsvinkel og et meget nuanceret holistisk syn på hesten og hele dens fysiske fremtoning. Samtidigt har hun meget stærke holdninger til hvordan man bør håndtere og træne hesten, for at tilgodese både dens fysiske og mentale velvære. Sammen med hestetræner, Susan Kjærgård, vil Rikke Andersen på Vilhelmsborg på lørdag gennemgå sammensætningen af hestens skelet samt give forklaringer på funktionerne af de vigtigste muskelgrupper i forhold til at skabe en god, sund, glad og frem for alt, holdbar ridehest. Få bl.a. forklaringen på, hvorfor det er vigtigt at ride korrekt ”frem og ned”. Lær hvordan du kan se på hestens muskler om den arbejder rigtigt til hverdag og få inspiration til at lave en gangartsanalyse på din egen hest. Hør hvordan en dårlig tilpasset sadel influerer på hestens bevægemønster og få tips til hvordan du undgår skader og overbelastning under opbygningen af din ridehest. Du kan læse mere om Rikke Andersen på www.ryet.dk og om arrangementet på Vilhelmsborg på www.blueberryhill.dk

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen