Thomas Bach Jensen
Tirsdag aften bød Helgstrand Dressage indenfor til en præsentation af 16 unge hingste i alderen 2-4 år. Inden det gik løs med fremvisningen, var der rig mulighed for at forsyne sig med lidt godt til ganen og få snakket med avlerkollegaer, venner og bekendte.
Andreas Helgstrand bød varmt velkommen, inden han i samarbejde med Esben Møller præsenterede hingstene enkeltvis. De yngste på kun 2½ år blev vist i longe, og nogle af disse er allerede kvalificeret til Dansk Varmblods Hingstekåring igennem udenlandske kåringer, mens andre er en del af de 15 hingste, som Helgstrand Dressage fremstiller til DV's forbesigtigelse i næste uge.
Blandt unghingstene vist i longe var det tidligere Årets dressurbetonede hingsteføl i Dansk Varmblod, TH Vivaldo e. Vivaldos/ Revolution/ Ferro (opdr. Thorhauge Horses), som fornyligt blev præmieret ved den tyske hannoveranerhingstekåring og blev erhvervet på auktion af Helgstrand Dressage, som nu har navngivet den imponerende hingst Venture. Ved samme kåring købte de en prægtig og endnu unavngiven præmiehingst e. Viva Vitalis/ Dante's Junior/ Now or Never M, som viste lovende takter i aftes.
Fra den tyske westfalerhingstekåring blev der fremvist flere kårede hingste, bl.a. de to 2. reservefløjhingste, som Helgstrand Dressage købte på auktionen, og som i dag lyder navnene Excuse Me og Follower.
Blandt de redne hingste var vinderen af DV's 35-dages test Daan G. e. Hesselhøj Donkey Boss/ Don Olymbrio/ Don Schufro (opdr. Helene Geervliet), prøvens nr. 2 La Paix e. La Vie/ Sir Donnerhall I/ Rubinstein I og nr. 3 DC-10 e. Dynamic Dream/ Escolar/ Sir Donnerhall I og ligeledes med godkendt prøveresultat hingstene Furious, Dynamic Gold GE, Sezou og Independent.
Vist i longe (alle født i 2023):
Vist under rytter:
Født i 2021
Født i 2022