– Hun knytter sig meget til sin ejer

07-10-2025 17:41

Noget af det sværeste ved at have ponyer er, at rytterens ben sommetider vokser hurtigere end håbet. Det er, hvad der er sket for den 8-årige pony Athenas rytter, og derfor skal hun nu videre til sit næste hjem, hvor hendes potentiale kan udfolde sig

Copyright Ridehesten.com
I denne uge er det den 8-årige pony Elmegaardens Athena, der er ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com. Foto: Privat

Ugens mest sete salgshest Ridehesten.com er den 8-årige dansk sportsponyhoppe Elmegaardens Athena - en smuk og ærlig kat. I-pony på 146 cm med både charme, energi og stort potentiale. Athena skal nu finde sit nye hjem, da nuværende rytter har fået for lange ben.

Athena beskrives som en sporty og smidig model, der har talent for både dressur og spring. Hun har startet små stævner med stabile resultater og springer altid med stort overskud. I løsspring viser hun stor kapacitet og vilje, og hendes nuværende ejer, Gitte, fortæller, at der er blevet lagt rigtig meget fokus på miljøtræning, som hun også klarer til UG. 

Hun er en glad pony, der både kan lide spring og dressur. Hun knytter sig meget til sin ejer og er altid sød under rytter - uanset om rytteren er lille eller stor, men hun egner sig ikke som førstegangspony. Hun kræver en rytter, der kan vise hende vejen, fortæller nuværende ejer. 

Copyright Ridehesten.com
Athena har både talent for dressur og spring. Foto: Privat

Athena har været hos sin nuværende familie i 2,5 år og beskrives som sød og nem i al håndtering. Hun står pænt i stalden, kan både klippes og vaskes uden problemer og er passet med alt - fra smed og dyrlæge til kiropraktor og massør. 

Athena elsker godbidder og opmærksomhed, og vi sælger hende kun fordi, min datters ben er blevet for lange, fortæller Gitte. 

Til trods for sin forholdsvis unge alder, kan Athena fint rides på tur i skoven, men nuværende ejer påpeger, at hun måske stadig mangler lidt rutine her. Til gengæld har hun været med til flere stævner udenbys, herunder overnatningsstævner, som hun klarer virkelig fint. Derudover er hun nem at have med til stævne, hvor hun altid står pænt og tålmodigt under kørsel, forklarer nuværende ejer. 

Athena er en sund og rask pony, der er forsikret hos Agria Hesteforsikring, og for den nuværende familie, er det vigtigt at finde det rette hjem til deres pony. Derfor sælges hun ikke til rideskole eller med videresalg for øje. Familien lægger vægt på, at hun finder det helt rigtige hjem, hvor hendes potentiale kan udfolde sig: 

Vi har fået rigtig mange henvendelser og håber snart, at Athena finder sit næste gode hjem, afslutter Gitte. 

Se annoncen her. 

Copyright Ridehesten.com
Nuværende ejer har også lagt meget vægt på miljøtræning. Foto: Privat
Fakta
Skal din salgshest på forsiden af Ridehesten.com?

Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com. 

Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.

Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest. 

Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.

Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.

Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.

Pris: 1250 kr. inklusiv moms.

Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner