Lars Terkildsen: tilbage som landstræner

11-12-2012 15:22

Signe Wiese

Dansk Ride Forbund meddeler at Lars Terkildsen efter fire måneders pause igen er klar til at påtage sig opgaven som ponylandstræner i springning
Copyright Ridehesten.com
Lars Terkildsen er tilbage på posten som landstræner for ponyspringrytterne.

Efter tre år som landstræner stoppede Lars Terkildsen ellers på posten i september, men ekstra tid til rådighed og ønsket om at gøre arbejdet færdigt gør, at Terkildsen er klar til endnu en tørn som landstræner. Arbejdet skal gøres færdigt Den 1. januar tiltræder Lars Terkildsen igen som springlandstræner for ponyrytterne. Han har fundet den tid, som han føler, det kræver, hvis springsporten skal udvikles i den retning, som Dansk Ride Forbund og landstræneren selv ønsker. Og der er nok, at tage fat på. - Jeg har opnået og oplevet meget i mine tre år som landstræner, men jeg føler ikke, at jeg har fået gjort arbejdet færdigt. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg nu har fået den nødvendige tid til rådighed, så jeg kan fortsætte med arbejdet. Dansk ponyspringning rummer så meget potentiale, og det er vigtigt for sporten, at vi forstår at finde og udvikle talenterne, siger Lars Terkildsen. Successen starter i bredden Landstræneren ved, at talentmassen i dansk springning findes i bredden, og derfor vil han fokusere mere på indsatsen på niveauet under eliten. Lars Terkildsen vil bruge mere tid ved stævner rundt om i landet, og der skal afvikles omkring 10 årlige talentsamlinger spredt over hele landet. - Vi skal styrke kommunikationen i sporten, og her er synlighed en vigtig faktor. Det er vigtigt, at vi har en tæt dialog og et godt samarbejde med talenternes egne trænere. Det er nemlig trænerne, der kender rytterne bedst og skal styrke og udvikle dem gennem den daglige træning, der er grundstenen i succes på eliteniveau, siger Lars Terkildsen. Landstræner i tråd med udviklingen I Dansk Ride Forbund er man glad for, at Lars Terkildsen er tilbage som landstræner. - Lars har tidligere vist, at han forstår at styrke ponyspringsporten, og vi er rigtig glade for, at han vil fortsætte arbejdet. En klar styrke for Lars er, at han udover at være ridesportskyndig, også har en pædagogisk baggrund at trække på, hvilket er vigtigt, når der skal arbejdes med unge mennesker. Vi kan også se, at de planer, Lars har for sporten, ligger rigtig godt i tråd med forbundets strategi om at udvikle de unge gennem aldersrelateret træning og fastholde atleterne i sporten, siger Lars N. Pedersen, elite- og talentchef i springning i Dansk Ride Forbund. Lars Terkildsen blev uddannet berider i 1993 og har fra 2009 til september 2012 været ansat af Dansk Ride Forbund som ponylandstræner. Kilde: DRF

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen