Må rideudstyrsbutikker holde åbent?

11-01-2021 13:20

Marie Helene Rigård Rohleder

Rideudstyrsbutikker, som også sælger hestefoder, må kun holde åbent, hvis deres hovedomsætning er foder. De nye corona-restriktioner har skabt anledning til forvirring

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nye restriktioner som følge af covid-19 kan give forvirring for nogle rideudstyrsbutikker, som også sælger dyrefoder. For må de stadig holde åbent?

Reglerne fra Erhvervsstyrelsen er klare:

Sælger du både dagligvarer og varer, der ikke er dagligvarer, skal der foretages en konkret vurdering af, om du hovedsageligt sælger dagligvarer. Der er kun tale om en dagligvarebutik, hvis du hovedsageligt sælger dagligvarer.

Fx betragtes dyrefoder som en dagligvare, mens kæledyr, bure og møbler til dyr ikke er det.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Læs mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her. 

Det betyder, at rideudstyrsbutikker som også sælger dyrefoder kun må holde åbent, hvis dyrefoderet er butikkens hovedomsætning. 

Tina Præstiin som ejer Tikas Rideudstyr har selv været lidt forvirret omkring de nye corona-restriktioner, da butikken er registreret som en fodervirksomhed. Men her er reglerne tydelige: hvis butikkens hovedomsætning er dyrefoder, må de fortsat holde åbent. 

For Tina Præstiin fra Tikas Rideudstyr foregår alt handel derfor online via. webshoppen. Så har kunderne mulighed for at bestille varerne hjem eller afhente forudbestilte varer i butikken. 
Hvis man savner, at se varerne inden man køber, tilbyder de blandt andet at man kan Facetime med de ansatte i butikken eller få tilsendt en video. 

– Vi bliver nødt til at være kreative for at få det til at fungere. Heldigvis er vores kunder rigtig gode til at bakke os op, og vi forsøger at få det bedste ud af den her mærkelige situation, fortæller Tina Præstiin. 

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen