Neergaard bedste dansker i 3* GP

14-08-2022 12:26

Det lykkedes to danskere at kvalificere sig til omspringningen – samt ikke mindst en danskavlet hest, der endte i top tre! (video)

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergard var bedste dansker og endte på en fjerdeplads. Foto: Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Banedesigner Bo Bak Andersen havde sørget for en stor og udfordrende CSI3* Grand Prix. Det var de 25 % bedste, der kom med videre til omspringningen, og her lykkedes det kun lige akkurat Martin Dinesen Neergaard at komme med, da han sluttede som nr. 12 i hovedrunden ud af de 46 startende ryttere – der  var lige præcis 12 fejlfrie. Heriblandt var også danske Caroline Rehoff Pedersen med Chaccieny e. Chacco-Blue/Caretano

Copyright Ridehesten.com
Caroline Rehoff Pedersen og Chaccieny blev også placeret i dagens Grand Prix. Foto: Annette Boe Østergaard

Set med danske øjne, så var det rigtigt godt at Martin Neergaard lige akkurat kom med i omspringningen.  Han red på den fantastiske First Choice HT e. Favorit Ask/Contendro I (opdr. H.C. Toft), og selvom de ikke havde været ret hurtige i hovedrunden, så var det noget der blev lavet om på i omspringningen.

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergard var bedste dansker og endte på en fjerdeplads. Foto: Annette Boe Østergaard

Som den sidste af dem, der var kvalificeret til omspringningen, var han den første inde på banen. Det betød, at han var nødt til at give det et godt skud fra start af, og det skulle vise sig at række til en fjerdeplads! Men først skulle elleve andre ryttere igennem, før den placering var sikker og vist. Caroline Rehoff Pedersen fik 8 fejl inde på banen, og det rakte til en 11. plads.

Copyright Ridehesten.com
Fanny Guerdat Skalli indtog andenpladsen. Foto: Annette Boe Østergaard

Vinderen af CSI 3* Grand Prix blev fra Schweiz Elin Ott med Nanu II e. New Time/Corofino II. Steve Guerdats kone fra Frankrig, Fanny Guerdat Skalli med Jonka-A e. Cardento, indtog andenpladsen foran amerikanske Paris Sellon med Remix e. Quidam de Revel/Come on. Remix er avlet af den danske berider Thomas Dresler.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Resultatet af klassen kan ses her.

Herunder kan du høre Martin Dinesen Neergaard fortælle om sin tur. 

 

Copyright Ridehesten.com
Vinder Elin Ott og Nanu II. Foto: Annette Boe Østergaard
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen