Nyt magasin ude nu: September 2025

01-09-2025 20:23

Trine Askjær-Jørgensen

En ny måned er lig med et nyt Ridehesten-magasin, og vi har som altid knoklet for at lave masser af spændende indhold om dressur, springning, avl, fagligt m.m. Se her, hvad september-bladet indeholder

Copyright Ridehesten.com

Endnu engang har vi planlagt, produceret og trykt et Ridehesten-magasin, som byder på læsning indenfor forskellige emner af heste og ridesport. Denne gang er turen kommet til september 2025, som du nu kan finde på vores webshop.

Forsiden prydes af dansk varmblodshoppen Quinn G., som vandt guld under sin ejer Fiona Bigwood ved UVM i dressur. Du kan selvfølgelig læse en hel reportage inde i bladet fra årets verdensmesterskaber for unge dressurheste i tyske Verden, hvor de danske ryttere og heste leverede en helt uovertruffen præstation. Ni ud af 12 heste var i finalen, og tre tog medaljer af hver deres karat; henholdsvis guld, sølv og bronze.

Copyright Ridehesten.com
Caroline Rehoff Pedersen. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Hestene har gjort mig stærk
24-årige Caroline Rehoff Pedersen blev for nyligt bedste dansker ved EM i springning for seniorryttere, men skruer man tiden godt ti år tilbage, var det ikke heste, der fyldte i den unge kvindes liv. På trods af få år i sporten er hun nu en del af den internationale topscene, hvor hun gang på gang beviser, at hun har fundet sin rette hylde i livet.

I det nye blad kan du lære Caroline bedre at kende, ligesom du kan læse en spændende artikel med landstræner i springning, Bo K. Møller, om årets EM-resultater og springlandsholdet nu og i fremtiden. Bo har siden 2018 stået i spidsen for seniorlandsholdet, og han glæder sig over udviklingen og tror på endnu større fremskridt og medaljer i de kommende år.

Copyright Ridehesten.com
5-stjernet international dressurdommer, overdommer og dyrlæge Hans-Christian Matthiesen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Dressuren i forandring: Hestevelfærd i centrum
I det nye magasin har vi også taget en snak med 5-stjernet international dressurdommer og dyrlæge, Hans-Christian Matthiesen, om tendensen i dressurbedømmelser. Vi rejser først tilbage til slut 90'erne/start 00'erne, hvor grundstenene til den måde, dressur bedømmes på i dag, blev lagt. Vi dykker ned i verdensrekordernes tid i 10'erne og de ekvipager, der har været med til at forme sporten og bidrage til bestemte tendenser, ligesom vi ser på, hvordan sporten har udviklet sig derfra og det store fokus på hestevelfærd, der er kommet, samt hvordan Danmark er blevet foregangsland, hvordan vi fremtidssikrer sporten og meget mere.

– Jeg tror, sporten er blevet mere åben for, at der er nogle ting, vi skal have revideret, siger HC blandt andet.

Copyright Ridehesten.com

Magasinet byder selvfølgelig på meget mere indhold end dét – du kan bl.a. læse om følgende:

  • Højgaard Dressage: Beriderpar der favner bredt
  • DV’s egnethedstest i springning
  • Kyra Kyrklund – indblik i et ikon
  • DV’s egnethedstest i dressur
  • Ernæringens effekt på adfærd
  • FEI Dressage World Cup i Herning

Foruden ovennævnte finder du meget andet spændende læsestof i magasinet, der som altid byder på mange, flotte billeder som et supplement til teksterne i de mange artikler.

På vores webshop finder du altid de seneste 12 magasiner, og her kan du også bestille september-magasinet, så du kan få det leveret hurtigst muligt.

Du kan også tegne abonnementer af forskellige varigheder – fysiske som digitale – så du får magasinet leveret hver eneste måned og dermed holder dig opdateret på den nyeste viden fra hesteverdenen.

Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner